Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Ved Gravi- og Tvervæggene tjener Undersvillen
tillige som Fodstykke.
Denne Methode maa man anvende, naar Huset
skal hvile paa Pillarer; men den er ogsaa god ved
mindre jevne Grundmure for at skaffe Gulvsvillerne
et nøiagtig horizontalt Leie, idet man afflasker
jevnt paa Muren for Undersvillen.
For at lede Regnvandet væk anbringes neden
til et saakaldet Vaterbord eller Vandbord g i 45°
Vinkel.
Hertil vælges en 4—6 cm. tyk Planke af god,
fed Furu.
Det er af megen Vigtighed at beskytte det umid
delbart ovenpaa Grundmuren hvilende Tømmer mod
Fugtighed. I saa Henseende er det anbefalelsesvær
digt at udflaske G-rundmuren ovenpaa med gode,
velbrændte Murstene (helst Klinkere), idet man
yderst anvender facede Murstene paa Kant (et Rul
skikt) og under Murstensskiktet et Isolationslag af
Asfalt, Tjærepap eller lignende. (Se Fig. 54, hvor
i er Isolationslaget).
Murstenen faces, forat Regnvandet skal ledes
bedre bort.
Fig. 54.
Ved denne Methode behøves ingen Undersville
under Gulvsvillerne, idet disse faar et horizontalt
Leie paa den afflaskede Mur.
Man finder ogsaa undertiden et Arrangement,
som vist i Fig. 55, hvor Fodstykket er placeret
ovenpaa et mindre Skikt i Flugt med samme, for
at Våndet ikke skal kunne blive staaende.
Et saadant mindre Skikt kan ogsaa med For
del anvendes i det i Fig. 53 viste Tilfælde.
Ved tarveligere Huse, hvor Vaterbord ikke
kræves, faar Grundmuren intet Fremspring udenfor
Husvæggen, hvorfor man kan føre Panelingen ned
over Grundmuren, saaledes som antydet i Fig. 56,
og derved forebygge Vandets Indtrængen til Fod
stykket eller Sylstokken.
Fig. 56.
(Det bemærkes, at Benævnelsen Sylstok kan
bruges saavel for Undersvillen som for Fodstykket,
naar der ingen Undersville findes, idet man nemlig
med Sylstok betegner den Stok, der hviler umiddel
bart ovenpaa Grundmuren).
Maa Fodstykket skjødes, saa sker dette midt
under en Stænder og ved Hjælp af det skråa Hage
blad med Kile (Fig. 57) eller endnu bedre ved fransk
Laas.
Fig. 57.
I Hjørnerne bruges den skråa Hjørneoverblad
ning (Fig. 58) eller Hjørneoverkamning (Fig. 59).
Ved BamstyJcJcet foregaar Skjødningen i Front
væggene ligedan som ved Fodstykket og altid ret
over en Stænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
