Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
>
>
Træværket maa da ligge Va cm. tilbagetrukket
fra indre Vægflade, saa den pudsede Flade kan
blive jevn, naar Rørene er paafæstede (se Fig. 50
og 51). Disse maa anbringes lodret paa Træværkets
Fibre (Fig. 69), og bliver altsaa ganske korte Stråa,
der holdes fast ved Jerntraad, som enten føres opad
i zikzak eller ito parallele Linier. Traaden fæstes
ved smaa Spigre med flade Hoveder, idet den surres
rundt Spigeren,
Fig. 69
Skal Fagværkskonstruktionen være synlig ud
’ saa høvles undertiden Træværket og faces,
4,-^prhos det anvendes -forskjellig farvede Stene i
Fagene^ f. *Ex. v gul. i Feltets Midte og rød i Kan
terne eller rød i Midten og sort i Kanterne etc.
For at opnaa, bedre Isolation mod Kulde og
Fugtighed har man ogsaa._ anvendt 3A-Stens Mur i
Feltene; men denne Methode ,. kræver Træværk.af
større Dimensioné^ -i Stænderne etc. –>-»4.
Man- bruger ogsaa i denne Henjsigt -åt anbringe
en utvendig elléf’ in^^édig E«ffmending med Mur
sten, saa man -faawr Yæggen*TT å 4Va Sten tyk; men
t -Bygmngsmaa€é#^få*lder åa; saa kostbar, at man staar
sig bedre, paa at benytte udelukkende Sten og ikke
denne. Kombination af Træ og Sten.
Træværket vil derhos hurtig,,.^age Skade ved
at-staa saaledes indesluttet af *Murværk og Puds
paa alle Sider, hvorved Væggen snart taber i Soli
ditet, medens en kompakt Murvæg snarere vinder i
Styrke med Aarene, eftersom Kalkmørtelen fuld
stændig hærdner.
b. Man bruger undertiden at udmure Feltene
med Trcestykker istedetfor med Mursten.
Man maa isaafald bruge Lefmørtel og ikke
Kalkmørtel, hvorhos Træet maa være fuldstændig
tørt ; thi ellers danner der sig. senere ved dets Ind
svinding Fuger, der gjør Væggen kold og trækfuld.
Træet afskjæres enten i korte Stykker af
Længde = Væggens Tykkelse eller saa lange som
Afstanden mellem Stænderne.
Sidstnævnte Fremgangsmaade er den bedste ;
thi ved Muringen faar man da færre Fuger og kun
liorizontale, hvortil kommer, at Træets Varmeled
ningskoefficient parallelt med Fibrene er næsten
dobbelt saa stor som lodret paa disse, nemlig 0,17
i første Tilfælde og 0,09 i andet for Grantræs
Vedkommende.
(Ved Varmeledningskoefficienten forstaaes den
Mængde Varme, udtrykt i Kalorier, som ved 1
Grads Temperaturdifferents i en Time passerer
gjennem 1 m 2Væggeflade, naar Tykkelsen er =
1 m.)
Almindelig Mursten har en Varmeledningskoef
ficient = 0,7, altsaa ca. 8 G-ange saa stor som
Grantræs-lodret paa Fibrene.
Heraf sees let, at Fagenes Udfyldning med
Træ vil skaffe langt varmere Vs&gge end med Mur
sten; men Ulempen er den, at man næsten aldrig
faar fuldstændig tørt Træ, og at der derfor danner
sig Trækfuger i Væggen, saa man maa være for
sigtig med Anvendelsen af denne Methode.
Den benyttes derfor ogsaa meget sjelden.
I Schweiz finder man hyppig de saakaldte
«Fullholzer» indlagte. horizontalt imellem Stænderne
paa den Maade, at der i disse anbringes en Not og
i Fyldningstømmerets Ender /Tapper. (Fig. 70).
Træstykkerne drives ned gjennem Noten tæt sam
men, og i Fugerne anbringes Mos Drevvv._ -Los
holterne falder herved selvfølgelig bort..
Eig. 70.
c. Den almindeligste Isolationsmethode er^ hos
os den at anvende tredobbelt Bordpanel med Pap.
(Fig. 71).
ydre VægrflcHple.
indre -do -
Fig. 71.
Man har da udenfra indad: Panel, Lægter, Pa
nei, Pap, Bindingsværk, Pap og Panel.
Imellem Stolperne kommer ingen Fyldnings
materialier,"
Erfaring har vist, at man paa denne Maade
opnaar a/t faa gode, varme Huse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
