Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
osv.
Indsættes disse Værdier i Ligningen
Udtrykket 2ex 2 + Zey 2, som altsaaerTversnitselemen
terne multipliceret med Kvadratet af deres Afstand fra den
neutrale Axe, kakler man Træghedsmomentet. Betegnes dette
med Bogstavet T, saa har man altsaa:
Har man et Element af Størrelse = 1 cm2 i en Afstand
= jr fra Axen, altsaa beliggende paa det Sted, hvor Spæn
dingen er størst, og denne Spænding betegnes med Bogstavet
S , saa er ifølge ovenstaaende Udvikling :
altsaa : n : S= v : V» h
n S
eller: - = -^
Indsættes dette i Ligningen:
VsP. 1-T^.T.
Brydningsmomentet er med andre Ord ligt Produktet af
Træghedsmomentet og den største tilladelige. Spænding dividcret
med Bjælkens halve Høide.
Nu er Træghedsmomentet for en Bjælke med rektangu
lært Tversnit = Vi» bh3, og den største tilladelige Spænding
pr. cm2 kan man med ca. syvdobbelt Sikkerhed sætte = 75
kg. Indsættes. disse Verdier for S og T i ovenstaaende For
mel, faaes :
8.75
altsaa : P . 1 = —£— . J b . h 3
Her er b, hog 1 udtrykt i Centimeter. Vil man have 1
i Meter, rnultipliceres denne med 100, altsaa:
eller P. 1 . =b . h 2.
Man betragter altid Belastningen som jevnt for
delt over lieie Bjælken i almindelige Bygninger.
Hvis Tyngden var koncentreret paa Midten,
saa vilde Bjælken knn formåa at bære den halve
Vægt; thi i dette Tilfælde bliver Brydningsmomen
tet = Va P- X Va 1 = 7± P . I, altsaa dobbelt saa
stort. (Fig. 114).
Bjælkens Dimensioner maatte isaafald beregnes
eiter Formelen : P. 1 = tya. b . li"2.
Fig. 114.
eller h= 3/ \P.I = 3/ 1,4P.1= 1,1 3/P .1 .
Har man runde Bjælker, og Diameteren betegnes
med d, saa faar man ved Udvikling paa samme
Den jevnt fordelte Belastning findes af For-
melen :
P = a . 1 (p -}- q) Kilogram,
p = den permanente Belastning i kg. pr. m 2.
q = den tilfældige do. do.
Ved den permanente Belastning forstaaes Væg-
ten af Bjælkelaget med Grulv, Underloft, Stubbeloft
og Fyld.
Den tilfældige Belastning fremkommer ved de
paa Gulvet forsamlede Mennesker, ved Møbler,
Varer etc.
Ved fuld Mennesketrængsel regnes pr. m 2Gulv-
med rund Sum op til 500 kg. pr. m 2.
For almindelige Beboelsesværelser behøver man
ikke at gaa ud fra en saa stor Menneskemasse.
Ifølge den af Stokliolms Ingeniørforening ned-
satte Kommission kan man som tilfældig Belast
mng regne :
pr. m 2G-ulvflade for almindelige Værelser 200 kg.
Dansesale og større Forsamlingsrum 300—500 »
Belastning ved Folketrængsel . . . 400—500 »
Hølader med presset Hø til 2Vs å 3 m.
Høide 500—600 »
Magasiner for Kjøbmandsvarer . . 1200—1500 »
Ved Beregningen af den permanente Belastning
n
fa = - . eya
fø = - . eys
11% P.l =2 s . x+2 t.y, saa faaes
Va P.l="(e xo 2 + e X2 2 + e X3 2 -f . .) + (e yi 2 +ey2 2 +
ey3 2 + ..) = ~(:Sex 2 + 2 ey 2).
VeP..l-=^.T.
h
n = a . v . 1 ,
78 P • 1 = ~ . T , saa faaes :
V«P.I–^-.Ab.h»
= 100 b . h 2.
P. 1.100 = 100 b.h2
Naar man i Formelen P.l=b . h 2 sætter
b = £ h, faaes
P . 1 = f h 3
Maade, idet T sættes = d 4, Formelen:
P . 1 =±= § d 3
eller d = Vf P . I=V 1,7 P . 1
= 1,2 y p.i
hvor a = Afstanden mellem Bjælkerne fra Midte
til Midte i Meter.
1 = Bjælkens fritliggende Længde i m.
flade 7 voxne Mennesker å 65 kg. = 455 kg. eller
kan man gaa nd fra en Vægt af lufttørret Furutræ
= 700 kg. pr. ni3 og Lerfyld paa Stubbeloft =
1600 kg. pr. m 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
