Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
*<
Den bedste Forstærkningsmethode erlioldes imid
lertid ved den saakaldte «Armering».
Hovedprincipet herfor er, at man midt under
Drageren eller den Bjælke, som skal forstærkes,
anbringer en kort Stænder eller Stræver af Træ
eller Jern, der holdes oppe ved Hjælp af 2 Jern
stænger, der gaar gjennem Dragerens Ender og her
kan strammes til ved Skruning, hvorved Stænderen
trykker fast imod Drageren. Dette er schematisk
fremstillet i Fig. 124, hvor ab betegner Stænderen
og c Jernstængerne, som kakles Trækstænger eller
Strækbaand.
Fig. 124.
Under Belastningens Paavirkning udsættes
Strækbaandene for et Stræk og Stænderen for et
Tryk.
Naar Baandene er stærke nok, saa de ikke
brister, saa kan Drageren ikke bøie sig paa Midten.
For Smedejernsstænger kan man i saa
Henseende regne et tilladeligt Stræk af
750 kg. pr. cm2 eller ved Tagkonstrak- C
tioner endog 900 kg. pr. cm2. L—
Detaljeanordningen ved BjæJkers eller Drageres
Armering kan være meget forskjellig. Vi skal her
nærmere angive kun et Arrangement, der kan være
meget praktisk at benytte.
Stænderen a gjøres dobbelt og af Jern, saa den
omfatter Drageren paa begge Sider, og fæstes til
samme ved store Spiger eller Bolte (Fig 125).
Fig. 125.
Ved nedre Ende føres igjennem en stærk Jernbolt
t(Fig. 126). Denne omfattes af Strækbaan
" dene, som i dette Øiemed er udsmedede i
Enden, saa de har et rundt Øie, passende
... til Bolten. (Fig. 127).
Fig. 126. £*en Ende af Baandene, som gaar
igjennem Drageren, forsynes
o^ 2 med Skruegjænger, saa man ved
Hjælp af en Møttrik kan frem-
Fig. 127. bringe den forønskedeStramning
Drageren skraanes lidt af for Enden i lodret
Retning med Baandet, og lier anbringes en tilstræk
kelig stor Underlagsplade af Jern, forat ikke Møt
triken skal trykke sig ind i Træet.
Forøvrigt kan, som sagt, Detalj erne anordnes
gaa forskjellig Vis.
Man vil senere under Polonceaus Tagværk af
Træ og Jern finde Exempel herpaa, idet denne Tag
konstruktion er baseret paa Principet for Bjælkers
Armering.
Ved lange Dragere kan man ogsaa anordne
Armeringen ved Hjælp af 2 Forstøtningsstændere.
(Fig. 128).
Fig. 128.
En anden, men svagere Forstærkningsmethode
for Dragere er fremstillet i Fig. 129. Her er an
bragt 2 Stk. .8 cm. tykke Planker, en paa hver
Side af Drageren og i skråa Retning. Disse boltes
fast, og i Sammenstødsfladen indlægges Blyplader,
Fig. 129.
forat ikke Endetræets Fibre skal trykke ind i
hinanden.
Loftsbjælkelaget kan understøttes ved Dragere,
der bæres af Hængesøiler fra et Hængværk eller
et sprængt Hængværk, henhørende til Tagkonstruk
tionen. Vi kommer senere under 4de Afsnit til
nærmere at omtale denne Anordning.
2. Etageadskillelser af Jern.
Den store Udvikling, som Jernindustrien i den
senere Tid har antaget, er for Bygningskunsten af
megen Betydning.
Specielt er den Lethed, hvormed man nu kan
fremstille Bjælker af Smedejern, en stor Hjælp ved
Løsningen af den Opgave at kunne overdække store
Rnm paa en hensigtsmæssig Maade.
Istedetfor ved svære Spændvidder at anvende
kunstig sammensatte Dragere af Træ, er det meget
lettere at benytte sig af Smedejernsbjælker.
Hertil kommer den Fordel, at man ved Hjælp
og Sten eller ved Rabitø patenterede ildfaste Masse
har det i sin Magt at kunne fremstille ildsikre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
