Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Vægten af Tagbindere for Spændvidder indtil
15 m. kan sættes til 10 å 20 kg. pr. m2 af Tagets
Horizontalprojektion.
Snebelastningen = 100 kg. pr. m2 af Tagets
Horizontalprojektion. Man er da gaaet ud fra en
Tykkelse af Snelaget = 0,8 m. Da Sneen har 8
Gange saa stort Volum som det tilsvarende Kvan
tum Vand, bliver Vægten af et 0,8 m. tykt Snelag
== 0,1.1000 = 100 kg.
Vindtrykket angiver Kommissionen til 150—200
kg. pr. m2 Made, lodret paa Vindretningen, alt efter
Bygningens Beliggenhed og Beskaffenhed.
Sluttelig bestemmer Kommissionen, at Totalbe
lastningen i’ vertikal Retning ved Sne- og Vindtryk
med rundt Tal kan sættes til 250 kg. pr. m2 af Ta
gets Horizontalprojektion.
Denne Forudsætning er ved almindelige Vaa
ningshuse bekvem at gaa ud fra.
Den er imidlertid ikke ganske korrekt, ialfald
for Vindtrykkets Vedkommende, idet man her har
taget den vertikale Komponent af Trykket og tænkt
sig dette jevnt fordelt over hele Taget, medens
Vinden i Virkeligheden kun trykker paa den ene
Side og ikke paa den anden og søger at fremkalde
en Væltning eller en Forskyvning.
Ved almindelige Hustage risikerer man imidler
tid ikke noget ved at antage Trykket jevnt paa
begge Sider; men ved meget høie Tåge, som f. Ex.
Kirketaarne, maa man anstille en speciel Beregning
over Vindens Tryk paa den ene Side og undersøge,
hvorvidt Taarnet har tilstrækkelig Vaegt til at
kunne modstaa en Omkastning eller en Forskyvning
ved Stormens Magt.
Naar Vinden støder mod en Flade, der staar
lodret paa dens Retning, saa beregner man Vind
trykket pr. m2 af denne Flade efter følgende af
Smeaton opstillede Formel :
hvor v er Vindens Hastighed i m. pr. Sekund.
Efter denne Formel faar man for
Naar nu den svenske Kommission sætter Vind
trykket til 150—200 kg., saa svarer dette til en
Vindhastighed = 35,4—41 m. pr. Sekund.
Hertil er at bemærke, at hvad man kalder
stærk Vind, svarer til 11— 17 m. Hastighed, Storm
til 17—28 m. og Orkan til Hastigheder større end
28 m.
I -Tyskland gaar man ikke ud fra større Vindtryk
ved Stabilitetsberegninger af høie Bygværk med
liden Grrundflade end 125 kg. pr. ra2, lodret paa
Vindretningen. Dette anbefaledes af Bygningsaka
demiet i Berlin i Møder den 13de Mai og 24de Juni
1889, hvorhos Ministeriet for de offentlige Arbeider
i et Circulære af 25de Juli s. A. har bestemt, at
ovennævnte Vindtryk skal benyttes ved Stabilitets
beregninger i Preussen.
Naar vi benytter den .svenske Kommissions
Bestemmelse, saa frembyder altsaa den endnu større
Sikkerhed, ialfald her paa Østlandet.
I Kristiania har nemlig det meteorologiske
Institut ikke observeret større Vindhastighed end
25 m., der svarer til et Tryk =75 kg. pr. m2. I
England har Vindtrykket derimod gaaet op til 300
kg. pr. m2, hvilket svarer til 50 m. Hastighed. Ved
den norske Vestkyst og i det Nordenfjeldske kan
formodentlig Vindtrykket stige til samme Høide.
Ved enkelte nedblæste Broer i Amerika og Au
stralien har man fundet Vindtrykket at være 500
—570 kg. pr. m2. let enkelt Tilfælde angives
endog af amerikanske Ingeniører et Vindtryk af
1600 kg. pr. m2 ; men dette er vistnok en Overdrivelse.
Vindtrykket er ogsaa større et Stykke over
Jordoverfladen end i Nærheden af denne. Dette er
navnlig godtgjort ved talrige Observationer ved
Eifeltaarnet i Paris.
Man maa derfor tåge Hensyn til Bygværkets
mere eller mindre frie Beliggenhed og til dets
Høide.
Vindens Retning regner man i Almindelighed
at være heldende nedad og danne en Vinkel med
Fig. 193.
Vindtrykket p kan nu dekomponeres i en Kraft
pi J_ Tagfladen og en r4= samme, pi kan atter de
komponeres i en vertikal Komponent q og en langs
Taget s.
Det er denne vertikale Komponent q, som man
regner med i almindelige Husbygninger og summe
rer sammen med Snebelastningen og den permanente
Belastning.
Graar man ud fra et Vindtryk p = 150 kg.,
saa faar den lodrette Komponent q følgende Vær
dier for de forskjellige Heldninger af Taget:
Svensk Skifer paa Lægter . . . . =60 kg. pr. m2
do. do. - Bordtag(2,så3cm.)=7o —
p == 0,12 v 2,
v = 5 10 15 20 25 30 35 40 48 m.
p = 3 12 27 48 75 108 147 192 278 kg. pr. m 2.
Horizontalen = 10 °. (Se Fig. 193).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
