Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
tale dem i al Korthed og blot med et Par Exeinpler paapege
Tagværkets Konstruktion.
Fig. 364 viser et Mansardtag med liggende Hanebjælke
tagstol i nedre Del og en Hanebjælke i øvre Del af Taget.
Fig. 364.
De nedre Hanebjælker springer saa langt udenfor Spærrerne,
at de nedre Tagflader med sin Tækning faar Plads under den
Trægesims, som dannes mellem Hanebjælkernes Ender. Dette
udføres dels for at hindre Eegnvandets Indtrængen, dels af
æstetiske Hensyn. En Opskalkning af Tagfladerne kan ikke
undgaaes. Opskalkningen føres helt op under Hanebjælkerne.
I Fig. 365 sees Exempel paa et Munsardtag med staaende
Tagstole. Hanebjælken bliver her saa langj at den maa under
støttes ved Kainstykker paa Midten.
Fig. 365.
Ønsker man ikke her at anbringe nogen staaende Tagstol
for ei at indskrænke Loftsrummet, saa indlægges en Slags
Spændrigel a mellem den dobbelt staaende Tagstols Stændere,
understøttet ved Kopbaand b. Ramstykkeme kan da ind
lægges mellem Spændrigelen og Hanebjælken.
Naar hele Loftsrummet indrettes med Beboelsesværelser,
saa vil der i Regelen komme en Gang efter Midten med Væ
relser til begge Sider. Gangens - Vægge tjener da til Under
støttelse for Hanebjælkerne.
6. Telttage.
Telttage er, som foran nævnt, Valmtage uden
Menne, idet begge Anfaldspunkter falder sammen,
saa Tagfladerne oventil løber sammen i en Spids.
Eftersom Bygningens Grundform er firkantet,
sexkantet, ottekantet osv., vil Taget danne en fir
kantet eller mangekantet Pyramide.
Er Bygningen rund, bliver Taget en Kegle og
benævnes da ogsaa et Kegletag.
Ved Tagkonstruktionen er i sine Hovedtræk
væsentlig kun at bemærke, at den kommer til at
beståa udelukkende af Gradspærrer og Skiftspærrer,
der smiger sig ind til Gradspærrerne, saaledes som
under Valmtage beskrevet.
Gradspærrerne danner G-radspærrebind i diago
nal Retning efter Hjørnerne. I Spidsen støder de
sammen i en fælles Midtstænder eller almindeligst
i en Hængesøile, der tjener til Loftsbjælkelagets
Understøttelse.
Ved store Telttage kan ogsaa sprængte Hæng
værkskonstruktioiier komme til Anvendelse.
Fig. 366 og 367 fremviser i Snit og Grundplan
et Telttag i sin enkleste Form over en firkantet
Bygning af 5 m. ndvendig Længde og Bredde.
Fig. 367.
De 4 Gradspærrer indtappes oventil i Midtstol
pen, der hviler paa dobbelte Loftsbjælker, der
kammes vinkelret over hinanden omkring Stolpen,
omfattende denne. Saavel Grad- som Skiftspærrer
er her nedentil kammet over en Fodaas eller Mur
rem.
Gradspærrerne understøttes enten ved Strævere
fra Midtstolpen, saaledes som Figuren viser, eller
ved Hanebjælker, der dannes som Tænger.
Fig. 368 viser i Tversnit et Telttag over en
større, firkantet Bygning. Gradspærrerne og Skift
spærrerne understøttes her paa Midten af Mellem
aaser, der hviler paa de tangformede Spændbjælker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
