Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
er saa knap, trænger Vand og Sne let ind imellem
Stenene, navnlig erDrivsneen slem tilattrænge ind.
Med kvadratisk Skifer faar man altsaa kun
enkelt Tækning, idet Stenene ligger enkelte med
Undtagelse af ovennævnte 8 cm., hvor Laget bliver
dobbelt.
Førend Skiferne lægges paa Taget, afhugges
saa meget af de to modstaaende Hjørner, at Stød
fugen mellem to Nabostene svarer til Overdæknin
gens Størrelse.
Foretoges ikke saadan Afhugning, vilde der
komme til at ligge tre Stene paa hinanden ved
Spidserne. Der vilde danne sig en aaben Fuge
mellem Overliggere og Underliggere.
Det Stykke af Stenene, som bliver synligt paa
Tagfladen, afrispes ved en Ramme eller et Maal,
hvorefter man ser, hvor meget der maa afhugges af
Hjørnerne. Stenene faar altsaa efter Afhugningen
en sexkantet Form.
For at fæste Skiferen til Lægterne slaaes to
Huller gjennem tæt ved de afhug
gede Hjørner, eller der hugges ind
Hak i Siderne.
Skifertækkerne benytter til dette
Arbeide enten en Hammer, der er
spids i den ene Ende samt flad og
skarp som en Tverøxe i den an-
Fig. 539 den (Fig- 539), eller en tung Jern
kniv (Fig. 540).
~~jj|*|«^^^ Endvidere har han
et knivformet Jern,
rF^E^^^__ merstok(Fig.s4l). Ski
c^t*^3%?–—^S^i feren lægges over dette
^^^^^^^^^^M^^^ Jern, og med Hamme-
ren eller Kniven af-
Fig. 541. hugges Hjørnerne.
Skiferen fæstes til Lægterne ved 2 Stkr. 5 cm.
lange galvaniserede Spiger med flade Hoveder, idet
Spigerne slaaes ind gjennem de tildannede Huller
eller Hak.
Lægterne bør være mindst 3 cm. tykke og 6 cm.
brede. Den nederste Lægte ved Tagskjægget er
saa meget tykkere end de andre, som Skiferens Tyk
kelse andrager til, forat Heidningen overalt skal
blive den samme.
Den indbyrdes Afstand mellem Lægterne fra
Overkant til Overkant er ved 47 cm. Skifer 35 cm.,
ved 40 cm. 28 cm. og ved 32 cm. 22 cm.
Tækningen begynder ved et af de nederste
Hjørner og fortsætter diagonalt opover, saaledes
som Fig. 542 viser.
Spigerhullerne overdækkes.
Kolderup: Husbygningskunst,
Fig. 542.
Ved Tagskjægget, Mønnet og Grav-
leme maa anvendes Halvsten, d. e. Stene,
<h som er noget større end en halv Sten
(Fig. 543), for at faa rette Linier i Kan-
Kg. 643. terne, da Stenene, som sagt, forresten
ligger med Spidsene nedad.
Man staar sig bedst paa at benytte den største
Sort Skifer, thi derved spares saavel Lægter som
Spiger, og Taget ser penere ud.
Valderssltiferen har en oval Form og ligger paa
Taget som Skjæl (Fig. 544). Den er i Almindelig
hed 37 cm. lang og 19 cm. bred. Den er tyndere
og smukkere end den nordenfjeldske, men noget
kostbarere.
Fig. 544.
Ved Anvendelse af Valdersskifer kan man und
være Bordtag. Dog foretrækker man som oftest at
have et saadant for at faa et lunere Loft samt for
at sikre sig mod Drivsne og Tagdryp.
Hver Skifer fæstes til Lægterne ved 2 galva
niserede Spiger. Som oftest hugges Hak ind i Kan
terne til Fæste for Spigerne.
Børosskiferen er 5-kantet, ca. 63 cm. lang og
bred, og anbringes paa Taget, saaledes som Fig.
545 viser.
Den gudbrandsdalske Skifer er formet som en
skjæv Firkant med ca. 40 cm. Bredde og 00 cm.
Længde.
Tækningen med saadan Siffer sees af Fig. 546.
Ben engelske Skifer er rektangulær med omtrent
dobbelt saa stor Længde som Bredde. De hyppigst
FiS- 540- der fæstes til en Tøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
