Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
0
w
Paptagene er billigere end Skifertagene, men
ser ikke saa smukke ud.
De benyttes mest ved Fabriker, Magasiner,
Skur og Udhusbygninger, sjeldnere derimod ved
.Beboelseshuse.
Deres Varighed beror i væsentlig Grad paa den
Omhu, hvormed Arbeidet udføres, samt paa, at man
iagttager at vedligeholde Taget ved at overstryge det
det paafølgende Aar med Asfaltkomposition og gjen
tage denne Operation hvert 2det eller 4de Aar.
Man har her i Landet sørgelige Exempler paa,
at Paptage er ødelagte efter faa Aars Forløb, fordi
man enten har glemt at iagttage ovennævnte For
sigtighedsregel, eller fordi man har været uvidende
om Nødvendigheden heraf.
5. Asfalttage.
Efter den store Ildebrand i Hamburg 1842 begyndte man
sammesteds at tække en Mængde Huse med Asfalt.
Denne Tækningsmethode er meget kostbar og maa ud
føres med stor Omhu og Forsigtighed af kyndige Folk, hvis
et godt Resultat skal opnaaes. Taget maa ikke være brattere
værket er her kun at betragte som et Bjælkelag med svag
Heidning.
Asfalttagene passer ikke for vore klimatiske Forholde;
thi selv den bedste Asfalt taaler ikke strængere Kulde end
-f- 18 ° R. uden at faa smaa Revner.
Ligger der Sne paa Taget, saa vil vistnok denne virke
i høi Grad beskyttende, saa Asfalten kan holde sig i stærke
ste Kulde; men man kan ikke altid gjøre Regning paa at
have et saadant beskyttende Snelag.
Da saaledes Asfalttage ingen Anvendelse har hos os, skal vi
kun ganske kortfattet omtale Fremgangsmaaden med Tækningen.
Denne foregaar bedst efter den saakaldte Hamburger-
TceJcningsmethode.
Til Tagspærrerne spigres smale Bord eller 3X6 cm.
Lægter med ca. 7 mm. Mellemrum mellem hver. Ved Tag
skjægget fæstes en 6 cm. tyk Planke (Fig. 580).
Fig. 580.
Ovenpaa Bord- eller Lægtetaget anbringes et Lag Ler
eller Mørtel, der fæster sig i Mellemrummene. Leren blandes
med malet Garverbark, Hakkelse, Avner, Sagspon eller lig
nende, for ikke at revne. Ler- eller Mørtellagets Tykkelse
gjøres lig 2 cm. Fodplanken støtter nedentil imod.
Naar Lerlaget er fuldstændig tørret, bredes over hele
Tagfladen grovt Sækkelærred eller Strie, der fæstes paa flere
Steder ved Zinkspiger.
Ovenpaa Strien udjevnes den smeltede Asfalt til et 2—3
cm. tykt Lag, der strøes med tør, varm, renvasket Sand.
Asfalten maa være af bedste Sort, d. e. den naturlige
Asfalt, og ikke nogen kunstig Komposition.
Pen smeltes i Kjedler paa Taget.
For ikke at faa borizontale Fuger, jevnes den smeltede
Masse ud i Strimler fra Mønnet til Tagskjægget, idet Bredden
af hver Strimmel svarer til en Kjedels Indhold. Udjevningen
sker imellem Jernlinealer af samme Tykkelse som den, Asfalt
laget skal have.
Arbeidet maa udføres med stor Hurtighed og i varmt,
tørt Veir. Der udkræves 4 Mand, idet en udjevner Massen,
to henter den fra Kjedlen i Jernøser og helder den udover
Taget, og den fjerde strør Sand paa, inden den stivner
Den første Strimmel begrændses af Linealer paa begge
Sider. Ved de efterfølgende Strimler behøves kun en Lineal
paa den ene Side, idet Massen paa den anden Side slutter sig
an imod den fuldførte Del.
Naar en Strimmel er færdig, maa Nabostrimmelen strax
anbringes, inden førstnævnte stivner til, for at faa de to til
at slutte kompakt sammen, saa ingen aaben Fuge danner sig
imellem dem.
Er Massen stivnet, maa man ved Hjælp af et Slags
varme Loddejern se til at faa en tæt Tilslutning.
For at faa Asfalten smeltet maa man først koge lidt
Stenkulstjære i Kjedlen Naar hele Massen er smeltet, blan
des i samme ren, tør, varm Sand, saa man faar en passende
tyk Grød.
Den ved Tagskjægget anbragte Planke beklædes med
Zink, der gaar lidt ind under Strien. Asfalten fæster sig godt
ogsaa til Zinken.
Istedetfor et Ler- eller Mørtellag under Asfalten har man
ogsaa brugt et Lag flade Tagstene eller Stenfliser, der lægges
i Mørtel ovenpaa Lægte- eller Bordtaget; men man faar her
ved et tungt Tag.
I Regelen nøier man sig med et Lerlag.
I Klasse med Asfalttage staar de saakaldte Dorriske
Lertage, kaldet saa efter Opfinderen J.F. Dom.
Underlaget er ved disse aldeles ligedan som ved Asfalt
tagene, nemlig først Bord eller Lægter med 7 mm. Mellem
rum og ovenpaa samme et 2 cm. tykt Lag Ler, der er vel
blandet med Garverbark, Avner, Sagspon, Mose eller lignende
vegetabilske Fibre.
Naar Lerlaget er fuldstændig tørt, fast og frit for Spræk
ker, smøres det over med varm Stenkulstjære, der trænger ca
1 cm. dybt.
Derpaa anbringes et ca. 3 mm. tykt Lag Stenkulstjære,
hvori er smeltet Bcg eller endnu bedre Harpix. (I varmt
Veir bliver nemlig Begen blød ved + 26 ° R. ; men Harpixen
derimod først ved -f 51 ° R).
Ovenpaa strøes Sand, medens Tjærekompositionen endnu
er blød.
Paa det saaledes tildannede Tag anbringes endnu et Be
skyttelsesdække, bestaaende af et 1 cm. tykt Lag Ler, der er
blandet med Bark etc. paa samme Maade som det første Lag.
Dette øverste Lerlag overstryges, naar det er tørt, med
saamegen varm Stenkulstjære, at denne gjennemtrænger hele
Laget.
Den Dom’ske Tækningsmethode anvendtes en Tid meget
i Udlandet, men er nu forkastet og forældet.
B
end høist H = «r .
B
I Regelen er Asfalttagene meget flade, f. Ex H = . Tag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
