Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
r
>
at tække sine Privathuse med Spon. Dette er sand
synligvis den ældste Anvendelse heraf. Siden blev
Tækningsmethoden benyttet paa Stavekirkerne.
Træet kan paa 4 forskjellige Maader tildannes
i Smaastykker, passende til Tagtækning.
Efter Stykkernes Tykkelse, Form og Tildannel
sesmaade faar man følgende Benævnelser :
a. Flis, der frembringes ved Træets Kløvning eller
Spaltning.
b. Flis, der tildannes ved Høvling. Saavel de
kløvede som de høvlede Flis er lige tykke i
begge Ender.
c. Sjingéls, der fremkommer ved Skjæring paa en
Cirkelsag og faar saadan Form, at de er tykkere
i den ene Ende end i den anden. Overfladen
er ru efter Sagsnittet.
d. Spon, der kun passer paa den af vore Forfædre
anvendte Form, der var noget i Lighed med
Sjingéls, men tilspidset i den tykke Ende og
med glat Overflade.
Den gammeldagse Spontækning er bedre, smuk
kere og varigere end den moderne Flisetækning og
fortjente derfor paanyt at optages i vor nationale
Bygningskultur.
Den er vistnok endnu ikke uddød, idet man i
enkelte afsidesliggende Dalfører her i Landet, især
høit tilfjelds, fineler anvendt Tækning med tykke
Spon, men i en langt plumpere og mere primitiv
Form end hos vore Forfædre, idet Sponen hverken
er tilspidset i den nedre Ende eller jevnt aftyndet
opad mod øvre Ende.
I vort skovrige Land vilde det være naturligt,
om Spontækningen fik stor Anvendelse og kom til
at udvikle sig i hensigtsmæssige og skjønne For
mer efter det Forbillede, vore Forfædre har givet
os. Bonden har jo Raamaterialiet saa at sige lige
udenfor sin Husdør og kan selv tildanne Sponen.
Sjingelstækningen ligner meget Spontækningen,
men er raaere og plumpere. Sjingelen er ikke til
spidset i nedre Ende og har ingen glat Overflade.
Våndet løber derfor mindre let af et Sjingelstag end
af et Spontag.
Sjingelstækningen er først bragt i Anvendelse
i Amerikas skovførende Distrikter og derfra kom
met til os.
Flisetækningen er mere almindelig hos os, og
vi skal derfor først behandle denne.
a. Tækning med kløvede Flis.
Flisene er 7—12 cm. brede, 4Q cm. lange og 1/2
cm. tykke.
De benævnes ogsaa undertiden «Stikker» for at
adskille dem fra de høvlede Flis.
Forøvrigt gaar ogsaa al Flis, saavel den klø
vede som den høvlede, under Navn af Spon; men
denne Benævnelse er ikke korrekt. Det er kun
det Tagtækningsmaterial, som vore Forfædre til
virkede, som fortjener dette Navn.
Den kløvede Flis forarbeides bedst af retyoxen,
god, kvistfri Fjeldgran.
Man bruger ogsaa undertiden Furu; men denne
er ikke saa let at kløve.
Træet, hvoraf Flisen skal kløves, bør have en
Diameter af mindst 21 cm.
Det afskjæres i Stykker eller Kubber af 40 cm.
Længde, saalangt det er kvistfrit. Barken aftages,
og Kubberne kløves i 4 å 6 Dele. Partiet omkring
Marven borttages som übrugeligt.
Træstykkerne koges eller dampes, hvorefter
de let lader sig kløve med en Baandkniv til Flis
af ovennævnte Dimensioner.
Den svagt riflede Overflade, som Flisene faar,
behøver man ikke at udglatte. Riflerne er tvert
imod fordelagtige, da de letter Yandafløbet og hin
drer Våndet i at brede sig ud til Siderne.
For at gjøre Flisen mindre ildsfarlig og mere
varig er det hensigtsmæssigt at impregnere eller
«beite» den, forinden den lægges paa Taget.
Denne «Beitning» foregaar i" en Opløsning af
Jern- eller Kobbervitriol.
Man kan opløse 5 kg. Vitriol i 40 1. Vand og
sætte Flisen ned i Opløsningen. Er denne lidt varm
(lunken), kan Flisen efter xh Times Forløb være
færdig.
Det er ikke tilraadeligt at koge den i Vitriol
opløsningen, fordi den derved bliver skjør.
Den tækkes paa Lægter eller simple Bord med
et liclet Mellemrum mellem hvert.
Et tæt Bordtag under er ikke gavnligt for dens
Varighed. Der bør være Luftvexling ogsaa paa
Flisens Underflade for at bevare den mod Forraad
nelse.
Naar Flisens Længde er 40 cm., gjøres Afstan
den mellem Lægterne fra Overkant til Overkant
kun = 10 cm.
Ved Tagskjægget anbringes et 10 cm. bredt
Bord istedetfor Lægte.
Tækningen begynder ved Tagskjægget fra den
ene Side og fortsætter med horizontale Rader op
over fra den ene Gavl til den anden, indtil man
tilslut kommer op til Mønnet.
Lægterne paaspigres, eftersom man avancerer
opover Tagfladen. Herved lettes Tækningsarbeidet,
idet Folkene derved ei behøver at staa paa selve^
Taget, men paa en Stillads indenfra Loftet.
Flisen fæstes til Lægterne ved 5 cm. lange «Flise
spiger» (Staaltraadspiger), der slaaes ind ved den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
