Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
maa de ifølge Bygningsloven altid være
af Metal, saavel Kanner som Rammer.*
De forekommer i Regelen i Handelen
som Støbejernsvinduer.
Karmens Sider er rette eller bøietle,
eftersom den skal benyttes paa et Tegl
stens- eller Skifertag. Størrelsen er af.
passet efter Tagstenene, saa man slipper
at afhugge disse.
Taglugen indtager samme Plad.3 i
Tagfladen som et vist Antal Tagsten, og
Benævnelsen retter sig da efter dette An
tal, saa man adskiller mellem 4 Stens, 6
Stens, 8 Stens, 12 Stens Tagluger osv.
Kristiania Bygningslov (§35) bestem
mer med Hensyn til Taglugernes Antal
og Størrelse, at «paa Tåge af indtil 1 1 ,30
Meters Længde skal mod Graden anbrin
ges i det mindste 1 og paa længere Tåge
mindst 2 Aabninger i Bordtaget, liver
mindst 63 cm2 og let tilgjængelig fra Lof
tets Gulv, Taglugerne skulle have Karm
og Ramme af Metal».
Denne Bestemmelse har nærmest
Hensyn til, at Brandfolkene i Ildebrands
tilfælde skal have Anledning til at kom
me ud paa Taget.
For Belysningens Skyld kan det ofte
være nødvendigt at have flere Vinduer.
Dog indskrænker man gjerne Taglugernes
Antal til det mindst mulige; thi de dan-
ner altid svage Punkter i Tagfladen, hvor Læ
kage let kan opstaa eller Sne fyge ind paa Loftet.
Har man Tagværk med forhøiede Loftsvægge,
saa foretrækker man at anbringe Vinduer i disse
istedetfor at have mange Tagluger.
Konstruktionerne af Taglugerne er altid saadan,
at Karmens Lysaabning har en opstaaende Kant,
hvorover Rammen griber med en Fals. Dette er
nødvendigt for at hindre Tagvandet i at strømme
ned gjennem Lugen.
Udenfor den opstaaende Kant har Karmen en
bred Krave, der oventil stikkes ind under Tagste
nen og nedentil ligger ovenpaa samme. Yderligere
Tæthed tilveiebringes ved Hjælp af Zink- eller
Blyplader, saa Tagvandet ei faar Anledning til at
trænge ind under Karmen.
I Udlandet har man en Mængde forskjellige
Konstruktioner af Tagluger, som f. Ex. Sielaffs,
Hoffmann’s og Unterbergs samt de SiébeVslce og Hoff
man’ske Flygeltagluger. Da disse Konstruktioner
har mindre Anvendelse hos os, skal vi ikke gaa
nærmere ind paa dem.
Tagvinduer anvendes, naar der skal indrettes
Fig. 623.
Beboelsesværelser paa Loftet. Værelset faar der
ved et hyggeligere Præg, end om Lyset skulde
skaffes ind gjennem en Tagluge.
Kristiania Bygningslov (§ 37) bestemmer med
Hensyn til disse Konstruktionsdele følgende: «Tag
vinduer eller andre over Tagfladen fremragende
Bj^gningsdele, der ikke er fundamenterede fra Grrun
den af, er underkastede den Indskrænkning, at deres
udvendige Høide og Bredde ikke maa overstige
1,75 m. Afstanden mellem saadanne Tagvinduer
indbyrdes saavelsom fra Nabotomterne maa være
mindst 3,15 m., hvorbos de skulle ligge mindst 85
cm. tilbage fra Murenes Yderside. De skulle være
opførte af udmuret Bindingsværk, og deres Tag og
Yderflade være dækkede med ildfast Material.»
Tagvinduets lodrette Vægge hviler paa Spær
rerne. Træffer Vinduet midt paa en Spærre, eller
er dets Bredde større end Afstanden mellem Spær
rerne, saa maa en af disse afskjæres og de afskaarne
Ender anbringes paa Vexler mellem Nabospærrerne.
Saadan Udvexling bør man dog helst søge at
undgaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>