Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Fig. 666
Fig,
Fig. 669.
Overbladning istandbringes (Fig. 666).
Dette kaldes «Giring paa halv Ved».
For at give Døren et smukkere
Udseende anbringes i mere elegant
udstyrede Værelser en Gresims eller
saakaldt «Fordaching» over samme.
Denne kan enten anbringes umid
delbart ovenpaa Grerikten eller ad
skilles fra den ved en Frise. I Fig.
667 er a Frisen og b Fordachingen.
Denne Dekoration anvendes især ved
dobbelte Døre, men ogsaa ofte ved
enkelte. (I et og sam-
me Værelse bør saa
ledes alle Døre have
Fordaching, enten de
er enkelte eller dob
belte, saafremt enDør
har saadan.)
Fordachingens An
vendelse og Størrelse
afhænger meget af
Høiden under Loftet.
Frisen er gjerne
1,5—3 cm. bredere
end Grerikten, medens
Fordachingen er 2 cm.
smalere end denne.
Fordachingens Fremspring
er i Almindelighed lig dens
Høide.
Den slaaes sammen af 3
Bord (en Hængeplatte, et Over
og et Underbord), hvorhos Kel
lister paasættes til Pryd.
Fig. 668 viser et Tversnit,
hvor a er Frisen og b Fordachin
gen. Denne kan fæstes til Væg
gen ved en i Murfugen inddrevet
Jernhage, saaledes som Figuren
viser. Den kan ogsaa spigres
til en i Fordachingens Hulrum
anbragt Træklods, der fæ
stes til Væggen ved et Par
Jernkroge. (Fig. 669).
Dobbelte Døres Kon
struktion er ligedan som
de enkeltes.
Begge Fløie støder paa
Midten sammen i en skråa
Fuge, forat Dørene, naar
de aabnes, lettere kan
slippe hinanden.
Fugen er mindst 3 mm.
bred, forat der kan være det /a^m>^ft-
fornødne SpillerumtilUdvidelse.
Den dækkes ved 2 cm. tykke
og 5—7 cm. brede Slaglister a,
hvoraf en fæstes til hver Dør-
fløi. (Fig. 670). Fi%- 67°-
I Regelen er den ene Dørnøi, som benyttes
til Grjennemgang, bredere end den anden.
For Symmetriens Skyld gjør man da det mel
lemste Ramstykke noget bredere end de andre og
anbringer paa samme en blind Slaglist b i en saa
dan Afstand fra den virkelige Slaglist a (Fig. 671),
at begge Fløie kommer til at se lige brede ud.
Fig. 671.
Undertiden kan der ogsaa ved meget brede
Døre anordnes 3 Fløie, saaledes at den midterste i
Almindelighed aabnes til dagligt Brug, medens alle
slaaes op ved festlige Leiligheder, eller naar større
Gjenstande skal transporteres gjennem.
Porte konstrueres i alt væsentligt efter samme
Principer som Døre, kun med den Forskjel, at man
maa bruge sværere Materialier paa Grrund af Por
tenes større Dimensioner og deres mere udsatte
Stilling.
De kan være enten simple Tømmermandsporte
eller med finere Udstyr som Fyldningsporte.
Førstnævnte adskiller sig fra de simple Bord
døre derved, at de istedetfor de paaspigrede Laban
ker og Strævere faar et af Tømmer sammensat
Ramværk, hvorpaa Bord- eller Plankeklædningen
kan spigres enten vertikalt eller i skråa Retning.
Ramværket (Fig. 672) bestaar for hver Port
fløi af Vendesøilen a, Slagsøilen b, Overrigelen c,
Underrigelen eller Svillerigelen d, Stræveren e og
en eller flere Mellemrigler f, alt efter Portens Høide.
Stræveren indsættes med Tap og Forsats i
Vendesøilen og Overrigelen og ikke i Slagsøilen og
Underrigelen.
Mellemrigelen afskjæres og indtappes i Stræve
ren, medens denne maa være i et Stykke.
Slagsøilen er ophængt paa Riglernes Forsatse
med Tappe.
Antallet af Mellemrigler bestemmes derved, at
der maa være Spigerslag for Bordklædningen paa
hver 1,2—1,5 m. indbyrdes Afstand.
Spigres Klædningen i skråa Retning parallelt
med Stræveren, saa faar Porten derved en større
668.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
