Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Indtrinene kan gives et mere dekorativt Ud
seende ved Gjennembrydning med smaa Aabninger,
saaledes som fremstillet i Fig. 836 b, der viser
et Indtrin, seet ovenfra.
%
Fig. 836 b.
Naar Vangerne bestaar af Jernplader, saa kan
Opsadlingerne gjøres af Fladt- eller Vinkeljern, der
nites sammen med Yangerne og forsynes med paa
nitede Vinkellapper (Fig. 837).
Fig. 837.
I dette Tilfælde pleier man gjerne at fæste
Væggevangen til Væggen ved Hjælp af Jernhager
(Murhager). Hvis derimod Vangen har tilstrækkelig
Stivhed, saa er en saadan Befæstigelse overflødig.
For at give Vangerne et smukkere Udseende
kan man, som sagt, skrue paa dem Ornamenter af
Støbe- eller Smedejern.
Fast Støttepunkt nedentil kan faaes, som foran
omtalt, enten ved en Jernbjælke paatvers eller ved
at nite paa en Fodplade, der fæstes ved Bolte i
Fundamentet.
Oventil fæstesVangerne ved Hjælp af Vinkeljern.
Rækværket kan konstrueres saaledes, at det
hjælper til at bære Trappen.
Naar Indtrin og Stødbretter dannes af Støbe
jern, saa kan man enten støbe dem i ét Stykke
eller hver for sig.
De forbindes indbyrdes med hin
anden og med Vangerne ved Hjælp af
Skruer og Bolte, der gaar gjennem
Huller, anbragte i tilstøbte Lapper.
Undertiden bruges ogsaa Falser.
De støbte Indtrins Tykkelse af
hænger af Trappens Bredde. I Regelen
ansees en Godstykkelse af 13 mm. for
tilstrækkelig ved indtil 1,5 m. brede
Trapper. Fig. 838.
Ved større Trappebredder bør man anvende en
Mellemvange til Understøttelse, da et pludseligt
Stød midt paa en saadan Trappe af en tung Gjen
stand, f. Ex. et Jernskab, vilde knække Trinet.
Stødbretterne gjøres saa tynde, som Støbningen
tillader, altsaa 6—lo mm. De kan gjennembrydes
med Aabninger og faar derved et smukkere Ud
seende. Ofte har de nedentil en Fals, der griber
om Indtrinet.
Undertiden udelades de ganske og erstattes ved
vertikale Stænger i 0,50 m. indbyrdes Afstand fra
hinanden saaledes, at der dannes Lysaabninger med
eller nden Glas.
En saadan Konstruktion tåger sig imidlertid
ikke saa godt ud, og man faar et ængsteligt Ind
tryk ved at gaa i Trappen, naar den er saa aaben.
Er der ingen Vange langs Væggen, saa maa
Stødbretterne mures ind i samme mindst 10 cm.
Naar Indtrinene belægges med Træ, saa fæstes
dette til Jernunderlaget ved Hjælp af Holzskruer,
der skrues nedenfra op i Træet. Skruernes Hoveder
forsænkes i Jernet.
Naar Trafiken er stor, saa bør Træbelægget
beslaaes i Forkanten med Baandjern.
Hvis man paa Jernvangerne anbringer tykke
Indtrin af Murværk, Granit, Sandsten, Skiferplader,
Marmor eller støbte Cementtrin, saa faar man de
saakaldte tunge Jerntrapper i Modsætning til de
lette, hvis Indtrin er af Jernplader eller af Jern
plader med Belæg af Træ, Cement, Asfalt, Kaut
schuk o. s. v.
Man bør imidlertid ved Anvendelse af Indtrin
af Træ saavelsom ved Sten- og Cementtrin iagt
tage den Forsigtighedsregel at anbringe et elastisk
Mellemlag af Pap, Asbest eller lignende mellem
Jernet og Trinet.
Repoerne behandles paa samme Maade som
Trinene.
Fig. 838—843 viser nogle Exempler paa tunge Jern
trapper.
Hertil skal bernærkes følgende:
I Fig. 838 og 839 er mellem de C-formede Vanger an
bragt Bølgeblik. Herpaa dannes Trinene af Murværk, hvorpaa
hviler Indtrin af Træ, der fæstes til Murværket paa den i
Figurerne nærmere angivne Maade.
_ (^
Fig. 839.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
