Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
(
Det kan være noget vildledende at kalde Til
virkningen en Støbning; thi det er i Virkeligheden
en Stampning eller Presning.
Man anvender nemlig ikke flydende Cement
mørtel, men blander Cement, Sand (og Puksten)
sammen i tør Tilstand og tilsætter ikke mere Vand,
end at Massen ser ganske tør ud og kun indeholder
saa megen Fugtighed, at den delvis kan klemmes
sammen i Haanden til en Klump omtrent som
halvkram Sne.
Denne forholdsvis tørre Masse bringes ned i
Formen og stampes lagvis ned med smaa Jern
klubber, forsynede med ca. 0,6 m. lange Skafter.
Man stamper saa længe, indtil Massen bliver ganske
fast og ikke længere giver Indtryk.
Den Sand, man bruger, maa være temmelig
grov, skarp og ren. Den saakaldte Drammenssand,
der anvendes saa meget ved Murarbeider i Kristiania,
er for fin og giver mindre gode .Resultater.
Denne nye Maade at behandle Cementen paa
er hos os indført fra Sverige af Kristiania Cement
støberi, der nylig har begyndt sin Virksomhed.
Resultaterne er overraskende gode og fortjener
vore Arkitekters, Ingeniørers og Bygmesteres Op
mærksomhed.
Der er selvfølgelig hidtil kun opsat meget faa
Cementtrapper hos os, fordi Sagen, som sagt, endnu
er saa ny og lidet kjendt.
Exempelvis kan anføres en Svingtrappe af Cernent i
Doktor Jervells nye Hus i Christian Augusfs Gade 23,
Kristiania.
Cementtrapperne kan gives alle mulige foran
beskrevne Former og altsaa være rette, Vinkel
trapper, Svingtrapper, Vindeltrapper o. s. v.
Det falder imidlertid lettest og billigst at kon
struere dem som rette Trapper eller som Vinkel
trapper (f. Ex. som Fig. 883) ; thi man kan da bruge
samme Form til alle Trin. Hvis de er forskjellige,
saa maa man benytte en hel Del ulige Former,
hvorved Udgifterne selvfølgelig forøges.
Den nye Maade at behandle Cementen paa
lader sig ikke alene anvende ved Trapper, men
ogsaa ved en Mængde andre Konstruktioner inden
Husbygningskunsten, som f. Ex. Søiler, Kapitæler,
Balkoner, Rækværk, Gesimser, Rosetter, Vindus
indfatninger, Fordachinger, Tagurner, Gulvfliser,
Bordplader, Foderkrybber til Fjøse og Stalde, Fon
tæner, Badekar o. s. v.
Ved den nye Frimurerloge-Bygning i Kristiania er saa
ledes i stor Udstrækning anvendt Vindusfordachinger ni. m.,
tilvirkede af Cement paa den nye Maade ved Kristiania
Cementstøberi.
Alle saadanne Dekorationer etc. af Cement
bliver meget billigere, end om de udføres af huggen
Sten, og kan gives det pragtfuldeste Udstyr.
Naar man danner Cementgulve paa den nye
af Kristiania Cementstøberi indførte Methode ved
Stampning af Blandingen i næsten tør Tilstand
istedetfor at anvende flydende Mørtel paa gammel
dags Vis, saa bliver Gulvene meget stærkere og
varigere.
En alraindelig Ulempe ved Cementgulve, dannede
efter den ældre Methode, er nemlig den, at Cement
pudsen efter en Tids Forløb begynder at skalle af.
Dette kommer deraf, at Cementen i den flydende
Mørtel synker tilbunds paa Grund af sin forholds
vis store specifike Vægt, idet der mellem Sand
kornene altid findes saa store Mellemrum eller
Kanaler, fyldte med Vand, at de fine Cementkorn
kan passere ned gjennem samme. Som en Følge
heraf vil det øverste Lag af Pudsen komme til at
indeholde meget lidet Cement, hvorfor den faar
liden Modstandsevne og let skaller af.
Ved den nye Behandlingsmaade af Cementen
kan ovennævnte Synkning ikke finde Sted, hvorfor
Massen overalt bliver jevn og af lige stor Mod
standsevne.
Dette gjælder ved alle Slags Arbeider af Ce
ment, altsaa ikke blot Trapper og Gulve, men ogsaa
Søiler, Kapitæler, Gesimser o. s. v.
Den nye Methode vil derfor blive af stor frem
tidig Betydning for Husbygningskunsten.
"VI. Udvendige Trapper ©Iler
Fritrapper.
De udvendige Trapper eller de saakaldte Fri
trapper tjener til at sætte Iste Etage i Forbindelse
med udenforliggende Gade, Gaardsplads, aaben Plads
eller Have. Ofte fører ogsaa saadanne Trapper
udenfra ned til Kjælderen.
Da de er stærkt udsatte for Veirligets Ind
flydelse, bør de beståa af et Material, der har til
strækkelig Modstandskraft derimod. Man bruger
Sten, Jern og Træ.
Heraf er naturlig, huggen Sten, og da specielt
Granit, det varigste.
Anvendes Træ, hvilket ikke er saa sjeldent
paa Landet, bør man benytte god, fed Furu, der
oliemales tre Gange.
Brændt Mursten er ikke at anbefale i Fri
trapper; thi Stenen trækker Fugtighed til sig og
springer derefter itu, naar Våndet fryser. Det
hjælper lidet at pudse Trinene med Cement; thi
Pudsen falder snart af. Man bør hellere dække
dem med naturlige Stenplader.
Jerntrapper bør beskyttes mod Oxydation ved
Maling. De er ikke saa gode som hugne Granit
trapper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
