Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Man anser Asfalten fra Seyssel og Val de
Travers som den bedste.
Den findes paa ovennævnte Brudsteder i regel
mæssige Lag paa 4—7 m. Mægtighed.
De Blokke, som udbrydes fra Minerne, pul
veriseres til Asfaltmel, i hvilken Form Asfalten
anvendes som «asphalte compriwié» til Kjørebaner,
saaledes som foran beskrevet.
Den smeltede Asfalt eller «asplialte coulé» under
kastes en særegen Behandling, førend den sendes i
Handelen, idet man nemlig blander Asfaltmelet med
Bitnmen i store bevægelige cylindriske Kjedler.
Blandingsforholdet er omtrent 8 kg. Bitumen
til 100 kg. pulveriseret Asfalt.
Man smelter først Bitumenet i ovennævnte
Kjedler og kaster derpaa Asfaltmelet deri, hvorpaa
Blandingen støbes i Blokke til de saakaldte Asfalt
brød. Støbningen foregaar i runde Former, der har
en Diameter = 0,35 m. og en Høide = 0,12 m.
De i Handelen forekommende Asfaltbrød faar
altsaa den her angivne Form og Størrelse.
Man forstod at anvende Asfalt i Bygningskunsten allerede
i Oldtiden ; thi dette Material var benyttet som Mørtel raellem
Stenene i den svære, tolv geografiske Mile lange Mur, der
omsluttede Babylon.
Ligeledes var den Tunnel,, som Dronning Semiramis
byggede af brændte Teglstene under Floden Euphrat, over
trukken med Asfalt paa begge Sider.
Man fandt dengang Asfalt ved de rige Naftakilder i Nær
heden af Issfloden, 8 Dagsreiser fra Babylon.
d. Gibs-Estrik-Gulve.
Gibs-Estrik-Gulve taaler ikke Fugtighed og maa derfor
kun anvendes paa Steder, hvor der er tørt.
Gulvet maa have et fast Underlag, der enten kan dannes
af Beton paa almindelig Maade eller beståa af Trægulv,
Hvælv etc.
Ovenpaa Underlaget maa man altid anbringe et 2—3 cm.
tykt Sandlag, forat Gibsgulvet frit kan udvide sig og trække
sig sammen.
Den Gibs, man bruger, er noget stærkere brændt og
grovere malet end almindelig Gibs og benævnes Gulvgibs.
Gibslagets Tykkelse gjøres 3— 4 cm.
Gibsen opløses i Vand. Der tilsættes aldrig Sand i Op
løsningen.
Man har en vandtæt Kasse, hvortil gjerne en almindelig
Kalkkasse kan benyttes. I denne slaaes 2å 3 Bøtter Vand,
og Gibsen strøes med begge Hænder jevnt ud over Vandets
Overflade, indtil denne overalt er bedækket med Gibs, hvor
efter man rører om, saa alt opløser sig.
Inden den flydende Gibsopløsning heldes ud over Gulvet,
maa ovennævnte tynde Sandlag være vel udjevnet og fugtet,
saa det ikke skylles bort under Gibsens Overheldniug.
Endvidere maa man inddele Gulvet i 0,«—l,o m. brede
Strimler eller Felt ved Hjælp af høvlede Lægter, der har samme
Tykkelse som den, Gibslaget skal have, altsaa 3—4 cm.
Disse Lægter er 6—7 cm. brede, undtagen de, der lægges
ligc an til Væggen, og hvis Bredde høist er 3 cm.
Koldorup: Ilusbygningskunst.
Lægterne bør mindst være 3. m. lange eller endnu bedre
saa lange, at de naar tvers over hele Gulvet fra den ene Væg
til den anden.
De høvles saaledes, at de bliver sma-
lere paa Undersiden end Oversiden, hvorved
de let slipper Gibsen, naar de skal tages op
(Fig. 949).
Naar Gulvlægningen skal begynde, saa
Fig. 949. danner man af omhandlede Lægter først et
Felt langs den ene Væg
siden af Lægterne, udjevnes #^^^^^^^^
Overfladen, saa Laget faar ~ _
den bestemte Tykkelse.
Efter ca. 7« Times Forløb tages Lægterne omkring Felt
No. I bort, idet Lægterne a flyttes 0,6— 1,0 m. til Siden, hvorved
dannes Felt No. 11.
Ved a kommer nu ikke længere nogen Lægte, idet næste
Gibslag, der heldes ud over Felt II paa samme Maade, som
ovenfor beskrevet, slutter sig umiddelbart sammen med Kanten
af Gibslaget i Iste Felt.
Paa denne Maade fortsættes Felt for Felt, idet stadig de
samme Lægter flyttes og benyttes, indtil hele Gulvfladen er
belagt med Gibs.
Man lader den nu staa urørt i ca. 24 Timer, indtil Gibsen
er stivnet saa meget, at man kan lægge nogle Brætter ud over
Gulvet til at gaa paa, hvorefter den videre Bearbeidelse be
gynder.
Det gjælder ikke at forsømme det rette Tidspunkt til
Paabegyndelse heraf, hvad enten det er Dag eller Nat.
Naar Gibsen ikke længere hefter sig til det Træstykke,
hvormed Fladen skal bankes, saa er det den rette Tid. Ei
den bleven saa haard, at den vanskelig giver efter for Finger
tryk, saa er det næsten allerede for sent.
Ved Anvendelsen af ovennævnte smalere Lægter langs
Væggene, hvilke Lægter, som sagt, tages bort efter 1/a Times
Forløb, har man faaet et 3 cm. bredt Spillerum inellem Gibs
gulvet og Væggene.
Dette er nødvendigt at have, fordi Gibsen har den Egen
skab at udvide sig under Udtørringen og Hærdningen. Fandtes
intet saadant Spillerum, saa vilde Følgen deraf blive, at Gibsen
hævede sig op i Midten, hvorved Gulvet fik en bølgeformig
Overflade og liden Holdbarhed, idet der dannede sig Blærer
og Hulrum.
Naar den videre Bearbeidelse efter ca. 24 Timers Forløb
skal tåge sin Begyndelse, saa anvender man hertil et Banke
træ af Form som antydet i Fig. 951 og dannet af Bøgetræ
eller en anden haard Træsort.
30 on ,
Fig. 951.
«Man kan ogsaa bruge et Banketræ af den foran i Fig.
946 antydede .Form.
(Fig. 950). Over dette Felt yg%%gg%^^
No. I heldes nu Gibsen med % ; :
Forsigtighed, saa at den w ;
breder sig jevnt ud over \\ \\
Fladen nden at blande sig p / a F bHI W
med Sandlaget eller bringe : • ;
dette i Uorden. Ved en :\ ’,’,
Retholt, der føres langs Over- : :
siden af Lægterne, udjevnes S^^ttå^tmk^^m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
