Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 5. Vægge - 6. Lofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Ved sidste Gangs Skuring bruges saa lidet
Vand som muligt.
Hvis man blander Farver i Finpudsen, saa faar
man strax en smuk Farvetone paa Væggen.
Mørtelens Tilberedning foregaar simpelthen
derved, at man blander Adamant med Vand.
Man slaar sammen en eller flere vandtætte,
grunde Kasser (Kalkbænke), der hver kan rurarae
2 Sække Adamant.
Man blander i Begyndelsen tyndt og fylder
dernæst paa mere tørt Adamant, indtil Massen faar
en passende Tykkelse.
Man maa ikke blande op mere ad Gangen, end
der kan bruges paa P/2 Time; thi Massen bliver
meget hurtigt haard.
Fordelene ved Adamantpudsen er mange og
betydelige.
Specielt skal fremhæves, at den kan bruges
lige godt indvendig som udvendig, da den er vand
tæt, frostfri og ildfast.
Den hverken sprækker eller falder af, selv om
man driver Spiger ind i Pudsen. Man kan nemlig
slåa ind Spiger og tåge dem ud igjen uden at
skade Pudsen. De holder, som om de var spigrede
i Træ.
Pudsen kan anbringes paa fugtige Ys&gge og
under ugunstige Veirforholde uden at tåge Skade.
Man sparer en betydelig Tid ved Byggearbeidet;
thi Pudsen er allerede Dagen efter, at man er fær
dig medPudsearbeidet, saa tør og fast, at man kan
oliemale den eller tapetsere direkte paa den, uden
at hverken Malingen eller Tapeterne derved lider
nogen Skade.
Den pudsede Flade bliver meget fin og smuk.
Adamantpudsen koster fra Begyndelsen übe
tydeligt mere end Kalkpuds; men den falder med
Tiden billigere paa Grund af sine udmærkede
Egenskaber.
Pudsen fæster til Murværket lige saa godt som
nogen første Klasses Cementpuds.
Dens Evne til at beskytte mod Fugtighed,
Frost og stærk Hede, dens Haardhed (den bliver
haard som Marmor), Seighed, Finkornethed og fine,
glatte Overflade samt den overordentlige Hurtighed,
hvormed den binder og bliver fast og tør, saa den
strax kan males eller tapetseres, gjør den overlegen
over al anden Murpuds.
Den kan anvendes lige saa godt til Loftpuds
som til Væggepuds.
Fabrikanterne af denne nye Patentpuds er
Adamant-Selskabet i Birmingham («The Adamant
Company, limited, Birmingham»). Enerepræsentant
for Skandinavien er C. Krebs i Kristiania.
Som en særegen Behandlingsmaade af Vægge
skal vi til Slutning nævne en, der er indført af
JRusch ved Pless i Schlesien.
Denne Methode bestaar i, at der paa begge
Sider af Træstænderne i Bindingsværksvægge spigres
Matter, dannede af Lægter, Rør og Jerntraad, hvilke
Matter pudses med almindelig Kalkmørtel paa Ind
siden og med Cementkalkmørtel paa Udsiden.
Da denne Methode imidlertid ingen Anvendelse
har hos os, skal vi ikke gaa nærmere ind i De
taljerne.
Efterat Væggefladen er færdig panelet og pud
set, og Pudsen er bleven tør, hvilket tåger for
skjellig Tid ved de forskjellige Sorter Puds, tages
den under Behandling af Maleren og Tapetsereren
paa den Maade, som i det følgende nærmere skal
beskrives under Maler- og Tapetserarbeidet.
6. Lofte.
Loftsfladen kan enten indklædes saaledes, at
Bjælkerne bliver usynlige, eller man lader disse
være fremtrædende og udsmykker Feltene imellem
dem paa forskjellige Maader.
I førstnævnte Tilfælde kan forekomme følgende
Behandlingsmaader, alt efter Værelsernes Bestem
melse og det Udstyr, man ønsker at give disse:
a. Under Bjælkerne spigres Rupanel (Fig. 955).
Herpaa spændes Lærred eller Pap, der fæstes
til Panelingen ved Hjælp af Lægter. Disse
ordnes saaledes, at Loftsfladen inddeles i symme
triske Figurer, hvorefter det hele overstryges
med Oliemaling i forskjellige Farver og deko-
reres.
b. Loftsfladen forsynes med Stafpanel (Fig. 956)
eller Rustikpanel (Fig. 957), der oliemales.
c. Loftet pudses.
I dette Tilfælde gaar man frem paa følgende
Maade:
Under Bjælkerne spigres med smaa Mellemrum
ganske simple, uhøvlede Bord, der kløves, saa de
faar en Bredde af høist 12 cm.
Istedetfor Bord kan bruges Lægter.
Det er af Vigtighed, at Bordene kløves, saa de
bliver ganske smale; thi hvis man anvender brede
Bord, saa vil den senere Kastning og Bevægelse
ved disse bevirke, at der kommer Sprækker og
Revner i Pudsen.
Denne foreløbige Paneling af Bjælkelaget kaldes
Forskalingen.
Til denne fæstes Rør, der lægges tvers under
Bordene i en indbyrdes Afstand fra hinanden af
V2—3A cm.
Finpudsens Tykkelse er kun ca. V/2 mm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
