Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Brønden udføres paa den Maade, at man op
murer to Cylindre, saaledes som ovenfor angivet,
den ene udenom den anden og med et Mellemrnm
mellem begge. Man bruger ikke almindelige kom
pakte Brøndmurstene, men Hulstene, hvorved for
staaes Stene, der er forsynede med flere gjennem
gaaende smaa Huller, saaledes at Våndet kan
trænge ind i Brønden gjennem dennes Ys&gge og
ikke blot gjennem Bunden.
Mellemrummet mellem begge Cylindre fyldes
med harpet og vasket Sand, saa denne er aldeles
ren. Denne Sandfyldning udføres saaledes, at den
fineste Sand kommer langs Indersiden af ydre
Cylinder og den groveste langs Ydersiden af indre
Cylinder.
Ved saadanne Brønde kan man gjøre Regning
paa en Vandtilførsel af 20—80 1. Vand pr. Minut
pr. m.2 Flade, ikke alene gjennem Bunden, men
ogsaa gjennem den Del af Væggen, som ligger i
det vandførende Skikt.
Saadanne Brønde giver derfor meget mere Vand
end de enkeltvæggede.
3. Artesiske Brønde.
Ved saadanne faar man Vand op fra et ofte
meget dybtliggende vandførende Lag, der ligger
indesluttet mellem to for Vand ugjennemtrængelige
Ler- eller Stenlag.
Fie. 1008.
Er det vandførende Lag a bøiet og danner et
Slags Trougform, saaledes som exempelvis frem
stillet i Fig. 1008, medens Lagene b og c begge er
ugjennemtrængelige for Vand, saa vil detßegnvand
etc, som samler sig i Laget a ved dettes høieste
Punkt A, komme frem som en Kilde ved det lavere
liggende Punkt B, hvor Laget atter træder frem i
Dagen, medens der intet Vand vil komme op i
Dalen, fordi Lagene b og c er vandtætte, saa at
Våndet i a ligger indesluttet som i et Slags Slange
eller Rørledning,
Hvis man derimod ved Boring istandbringer
den artesiske Brønd d, der naar ned til Laget a,
saa vil Våndet stige op gjennem Borhullet og i det
lier anførte Exempel endog komme med saadan
Kraft, at det springer liøit tilveirs paa Grund af
det stærke Tryk, som Våndet er udsat for i den
laveste Del af Laget a ved den store Høide
differentse. Springvandet vil stige til en Høide,
beliggende mellem de horizontale Linier BB’ og AA.
Der findes forøvrigt ved flere artesiske Brønde
ogsaa andre Kræfter, der virker til at drive Våndet
op, foruden det ved Høidedifferentsen fremkomne
Tryk. I denne Henseende spiller Kulsyren en stor
Rolle.
Våndet i det dybtliggende Lag har nemlig ofte
en høi Temperatur og kan optage i sig under det
stærke Tryk en hel Del Kulsyre. Naar nu denne
faar Anledning til at frigjøre sig fra Våndet ved
Kommunikation med Yderverdenen gjennem etßore
hul (en artesisk Brønd), saa vil Våndet presses høit
tilveirs paa Grund af den Kraft, hvormed Kulsyre
gasen under saadanne Omstændigheder udvider sig.
Man ser jo i det daglige Liv Exempler paa Kul
sjTens Kraft, naar man aabner en Selters- eller
Champagneflaske.
Det fremspringende Vand er ofte ikke alene
stærkt kulsyreholdigt; men det kan ogsaa inde
holde mange mineralske Bestanddele, idet Våndet
paa sin Vei gjennem forskjellige
A[, .—. kløftede Bjergmasser har virket op-
løsende paa de forskjellige heri fore-
kommende Salte.
Hvad Temperaturen angaar, saa
har man fundet, at denne stiger
omtrent 1 ° C. for hver 30 Meters
Dybde, hvortil man borer. Denne
Dybde kaldes derfor i den geogno-
stiske Videnskab det geothermisJee
Dybdetrin.
De artesiske Brønde har faaet
sit Navn fra den franske Provins
Artois, hvor de meget tidlig brugtes
i stor Udstrækning.
De har imidlertid været anvendte ogsaa i Old
tiden og da først af Chineserne.
At Methoden er ældgammel, fremgaar ogsaa
af den artesiske Brønd, som findes i Zeus Ammons
Oase, der nu benævnes Oasen Sivah, i den libyske
Ørken vestenfor Nildalen.
Det hører til Sjeldenhederne, at det Vand, man
faar ved de artesiske Brønde, er ferskt og skikket
som Drikkevand.
Dette er Tilfældet ved en af de ældste Brønde
i Europa, nemlig den artesiske Brønd ved Calais,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
