Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
Sidstnævnte Material begynder i den nyere Tid
at faa udstrakt Anvendelse; thi Betonkloakerne er
ikke alene billige, men de er ogsaa fordelagtige
derved, at man ved dem er friere med Hensyn til
Valget af Profilform.
De almindeligste Former af Betonkloakerne er
de cirkelformede (Fig. 1027), de ægformede (Fig. 1028)
og de cirkelformede med spids Bund (Fig. 1029 og
1030).
Naar den indvendige Diameter ikke overstiger
400 mm., saa støbes Kloakerne fuldt færdige over
Jorden som Rør, der forbindes med hinanden ved
Cement, idet Rørene har Falser i Enderne, saaledes
som Fig. 1031 fremstiller i Længdesnit.
W^tK^tt’éæ&&M
Fig. 1031.
Ved sværere Kloaker pleier man i Regelen at
støbe Bunden (Bundblokkene) over Jorden, niedens
Sidevæggene og Hvælvet støbes i Former paa
Stedet, efterat Bundblokkene er anbragte paa sin
Plads i den Grøft, hvori Kloakledningen skal ligge.
Bundblokkene gjøres da som oftest af Cement
med Blandingsforhold 1 Del Cement og IV2 Del
grov, ren Sand eller Grus, medens den øvrige Del
bestaar af Beton.
En betydelig Forbedring i Fabrikationen af
saadanne Rør er imidlertid indført i den nyeste Tid
af Cementvarefabrikant Ziesler i Wetzlar, idet han
nemlig efter Moniers Ide fremstiller Cementrør med
Islæt af Jerntraadvæv, der skal udmærke sig fremfor
Cementbetonrørene ved mindre Vægtykkelse, større
Stivhed og Elasticitet samt mindre Vægt.
Ziesler har opfundet en egen Maskine, der lig
ner en Dreierbænk, til Fremstillingen af disse Cement
rør med Jernvæv. Paa denne Maskine kan forar
beides saavel cirkelrunde som ovale Hør med indtil
1 m. Diameter.
Jo større Diameteren er, desto stærkere Traad
dug vælger man.
Disse nye Rør er anvendte, i stor Udstrækning
blandt andre Steder i Offenbach a. M., hvor Firmaet
Martenstein & Josseau har kjøbt Patentretten.
Fabrikationen er overladt til «Actiengesellschaft
flir Monierbauten» i Berlin.
Som en yderligere Fordel ved disse nye Rør
maa fremhæves, at de ifølge anstillede Forsøg af
Professor Bauschinger i Miinchen i Slutningen af
December 1891 skal kunne taale et næsten sex Gange
saa stort Tryk som gode glasserede Lerrør. Se for
øvrigt under 7de Afsnit om Monierkonstruktionerne.
Ved de under Graden liggende Kloakledninger
bør man for Rensningens Skyld anbringe Kummer
eller Nedgangsbrønde i en indbyrdes Afstand fra
hinanden af ikke over 100 m. Der maa derhos an
lægges en Kum ved hver Retningsforandring.
Disse Kummer afsluttes i Regelen oventil ved
en firkantet huggen Granitramme, i hvis Midte er
anbragt et rundt Hul med Fals, der dækkes af et
Støbejernslaag (Fig. 1032 og 1033). Dette Laag
har som oftest en Diameter = 0,80 m.
Hovedkloakerne i de store Byer antager meget
svære Dimensioner. De er da murede og over
hvælvede.
I Paris er de f. Ex. saa store, at de kan pas
seres af Baade, hvorhos der desuden paa hver Side
er en smal G-ang for de Arbeidere, der skal rense
Kloaken. Det er en interessant Adspredelse for
Fremmede, der besøger Paris, at foretage en under
jordisk Reise gjennem Kloakerne. Man generes
ikke under en saadan Reise af ildelugtende Gras
arter, hvilket man let kan tænke sig maatte være
Tilfældet.
Saadanne storartede Kloakanlæg finder man
forresten allerede paa Romernes Tid. Saaledes var
den af Tarqvinius Superbus byggede store Cloaca
maxima ifølge Plinius saa svær, at «etHølæs kunde
kjøre gjennem den». Den begyndte ved Forum og
udmundede i Tiberen.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Udmundingen
da gjælder det at anordne Udløbet saaledes, at
Kloakvandet ingen Skade kan gjøre.
I,2**
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
