Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 9. Glasarbeide - 10. Lynafledere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Denne nye Opfindelse har faaet adskillig
Anvendelse i de sidste 2 Aar i Kristiania.
Exempelvis skal nævnes til Oplysning af de under
jordiske Kjøkkener ved «Eldorado», hvor Prisme-Lyset
er anbragt i Gaardspladsen, saa at Trafiken til Etablisse
mentet foregaar over samme. Endvidere kan anføres
Bernh. L. Mathisens Gaard i Karl Johans Gade, Guld
smed David Andersens i Kirkegaden, C. Krebs’s i Lille
Grændsegade o. s. v.
Som en ny betydningsfuld Opfindelse paa Glas
industriens Omraade skal vi til Slutning omtale
Fr. Siemens Traadglas, der fremstilles af Aktiesel
skabet for Glasindustri i Dresden.
Dette Glas, der nylig er patenteret i alle Lande,
adskiller sig fra alt andet Glas derved, at der er
anbragt et Jerntraadnet i selve Glasmassen. Dette
Traadnet indlægges i Massen, medens denne endnu
er ilydende eller plastisk, og omsluttes lufttæt af
Glasset. Nettet kan derfor ikke angribes af Rust.
Nettet dannes i Regelen af ca. 1 mm. tykke
Jerntraade. Maskernes Størrelse er som oftest ca.
7Va mm. Forøvrigt kan saavel Traadtykkelsen som
Maskestørrelsen variere efter Glassets Tykkelse og
Dimensioner, idet Traadglasset nemlig fra Fabriken
leveres i Tykkelser paa 8, 10, 15, 20, 25 og 60 mm-
De Egenskaber, som udmærker dette Glas, er>
at det har en overordentlig stor Modstandsevne og
Elasticitet mod Slag, Tryk, Stod og pludselige
Temperaturforandringer. Det ødelægges ikke i Ilde
brandstilfælde, selv om Ilden virker direkte paa
Glasset, og man derefter sprøiter koldt Vand paa
det, hvorhos det er saa stærkt, at man uden Fare
kan gaa og kjøre paa det. Det yder ogsaa stor
Sikkerhed mod Indbrudstyve.
De Forsøg, som foretoges med Traadglasset ved
Prøveanstalten for Bygningsmaterialier ved den
tekniske Skole i Chemnitz den 17de Decbr. 1891,
viste, at Glasset er i Besiddelse af saadanne Egen
skaber, at det maa faa en udstrakt Anvendelse i
Husbygningskunsten i Fremtiden.
De Steder, hvor saadant Glas med størst Fordel
maa kunne anvendes, er i Tåge, Gulve og Døre.
Opfindelsen er saa ny, at den endnu ikke har
faaet Anvendelse hos os, og vi skal derfor ikke
gaa videre ind i Detaljerne, men kun henlede Op
mærksomheden paa Sagen.
10. Lynafledere
Den nyere Tids Erfaringer viser mere og mere
Nødvendigheden af at beskytte Huse mod Ødelæg
gelse ved Lynnedslag.
Dette sker ved Anbringelse af Lynafledere,
hvortil Ideen gaves i 1752 af Benjamin Franldin,
der lod opsætte den første Lynafleder paa Kjøbmand
Wesfs Hus i Filadelfia 1760.
I Europa var det især Professor Winlder i
Leipzig, som arbeidede for Sagen helt fra 1753;
men man havde i de første 20 å 30 Aar mange
Vanskeligheder at kjæmpe imod for at faa den
nyttige Opfindelse almindelig indført.
Det var især religiøse Hensyn, som gjorde sig
gjældende, idet mange gudfrygtige Mennesker af al
Kraft arbeidede mod Indførelsen af Lynafledere,
fordi de ansaa det som formasteligt af Menneskene
at ville fratage Vorherre et saa bekvemt Straffe
middel som Lynet.
Fysikeren Saussure i Genf bidrog i væsentlig
Grad til at fjerne denne taabelige Anskuelse ved
at skrive en Bog om Nytten af Lynafledere og ud
dele denne gratis, efterat han i 1771 til stor For
færdelse for mange gudfrygtige Mennesker havde
opsat en Lynafleder paa sit eget Hus.
Enkelte paastaar forresten i den nyere Tid, at
det ikke er Franldin, som har opfundet Lynaflederen,
men en Præst ved Navn Proltop Divisch i Prenditz,
idet han skal have opstillet den første Lynafleder
paa sin Præstegaard i Prenditz den 15de Juni 1754.
Hvorvidt denne Paastand er rigtig eller ikke
skal vi her lade være usagt. Den er fremsat af
Professor Alexander Zaivadzlci i Briinn i et Foredrag,
som denne holdt i 1884. (Sagen er nærmere be
handlet i nærværende Forfatters i 1884 paa Bog
handler Grøntofts Forlag i Kristianssand udgivne
Bog «Overblik over Elektroteknikens historiske Ud
vikling»).
Naar Konstruktionen af Lynafledere behandles
her under Indredningen, saa er det, fordi man altid
bør sætte disse i Forbindelse med større indre og
ydre Jerndele i et Hus, specielt med Gas- ogVand
ledninger, Jerntrapper, gjennemgaaende Jernsøiler,
Tagrender af Metal, Metaltage o. s. v.
Der har i de sidste 100 Aar været foretaget
mange Forbedringer med Lynaflederen, specielt af
Mænd, der har gjort Studiet af Luftelektriciteten
til en Specialitet, som f. Ex. lleimarus, Leroy, JBec
caria, Watson, Gay-Lussac, Arago og flere andre. t
I den nyeste Tid har der været anstillet tal
rige Forsøg for at udfinde den bedste Konstruktion
af Lynafledere. Sagen har været omhyggelig be
handlet af flere Kommissioner af Videnskabsmænd
og Specialister.
Saaledes havde man den engelske Lynafleder-
Kommission i 1881, det danske Ingeniørkorps’s
Kommission i 1884 og den tyske Kommission i
1886. Fremdeles har Kommissioner været nedsatte
i denne Anledning saavel af den saksiske Ingeniør
og Arkitekt-Forening som af Ingeniør- og Arkitekt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
