Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Monierkonstruktionerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
412
som Navnet betegner, kun at fordele Trykket paa
Bærestængerne, der er den Del af Konstruktionen,
som skal overtage Strækket. Ved de statiske Be
regninger sætter man derfor Trykfordelingsstængerne
ganske ud af Betragtning.
Som Underlag for den hele Konstruktion an
vendes en Forskaling af Bord med den fornødne
Afstivning.
Naar Cementen efter en 5—6 Dages Forløb er
hærdnet, kan Underlaget tages væk. Man maa
vogte sig for at tåge Understøttelsen bort for
tidligt.
Der er foran anført:
1. at Jernet ikJce ruster i Cementen,
2. at Adhæsionen mellem disse to Materialier er be
tydelig, samt
3. at deres Udvidelse ved Temperaturforandringer er
ens.
Dette er altsammen Kjendsgjerninger, som er
konstateret i den nyeste Tid ved talrige Forsøg;
men da de maaske høres utrolige for mange,
der har tænkt sig, at netop det modsatte er Til
fældet, saa skal vi med nogle Ord nærmere omtale
Sagen.
1. Den forbausende Omstændighed, at Jernet ikke
ruster i Cementmørtelen, kommer deraf, at Luften
er udelukket, og at Cementen under Hærdnin
gen kemisk binder Våndet, saaledes at Jernet
ikke kan tåge Surstof til sig fra dette, hvortil
kommer, at der afsætter sig udenpaa hver
Jernstang et tyndt Cementlag, der danner en
Silikatforbindelse med Jernet.
Yandtilsætningen maa ikke være saa stor,
at Cementmørtelen bliver tyndtflydende, men
afpasses saaledes, at Mørtelen bliver af Kon
sistens omtrent som kram Sne, hvorefter den
behandles med Bankning i Overensstemmelse
med den af Kristiania Cementstøberi hos os nu
indførte Methode, der tidligere er beskrevet.
Den Omstændighed, at Jern ikke ruster i
Cementmørtel, har ledet til, at man i den
nyeste Tid i Tyskland har begyndt at over
stryge Jern med stærkt mættet Cementvand
istedetfor med Mønjemaling eller Asfalt for at
beskytte det mod Rust.
Man har et praktisk Forsøg, der klart viser
Cementens beskyttende Evne paa Jern; thi
man tog nemlig i Amiens nylig op en Vandled
ning, som havde ligget i 13 Aar, for at under
søge den. Rørene var her konstruerede af Ce
ment og Jern efter Moniers System ; men uagtet
de havde ligget i Jorden i dette lange Tidsrum,
saa var dog samtlige Jernstænger lige saa
blanke og frie for Rust, som da de kora lige
fra Valseværket.
Det er derhos at lægge Mærke til den Eien
dommelighed, at Cementen ikke alene forebygger
Rustdannelse, men den tåger ogsaa Rusten væk
fra Jernet, om dette var oxyderet før Anbrin
gelsen i Cementmassen.
2. Hvad Adhæsionen mellem Jernet og Cementen an
gaar, saa bemærkes, at denne ifølge Professor
Bauschingers Forsøg beløber sig til 40 å 47 kg.
pr. cm.2
Denne store Adhæsion er af megen Vigtig
hed for Samarbeidet mellem de to Materialier
i Konstruktioner, udsatte for Bøining.
Hvis der ingen saadan Adhæsion fandtes,
livis Cementen altsaa ikke bandt sig fast til
Jernskelettet, saa vilde de to Materialier ikke
kunne arbeide sammen, og Jernet vilde ikke i
nogen væsentlig Grad bidrage til at forstærke
Konstruktionen.
Den forbausende Styrke, som en Monierplade
faar, sammenlignet med en Cementplade uden
Jernarmatur af samme Tykkelse, Længde og
Bredde, beviser imidlertid tilfulde, at Samar
beidet mellem Materialierne er overmaade godt,
og at Adhæsionen altsaa er stor.
Der har været foretaget talrige Belastnings
forsøg i Berlin, "Wien, Budapest, Miinchen,
Konigsberg, Breslau og flere andre Steder, som
konstaterer dette.
Blandt disse Forsøg kan det være tilstrække
ligt her kun at omtale et Par:
Saaledes foretog Ingeniør Wayss i Berlin
1886 følgende Forsøg under Nærværelse af det
kgl. Politi-Præsidium samt flere Arkitekter,
Ingeniører og andre Sagkyndige:
Han udsatte to Cementplader for Belastning.
De havde begge samme Tykkelse ogDimensioner
forøvrigt, idet de var 4Vs cm. tykke og laa frit
mellem Understøttelserne paa Im. Den ene
af disse Plader var konstrueret som Monier
plade, altsaa med Jernarmatur, medens den
anden bestod udelukkende af Cement. -
Resultatet var, at Cementpladen brast ved
en Belastning = 517 kg. pr. cm.2, medens
Monierpladen taalte at bære 2763 kg. pr. cm.2.
Den bøiede sig kun 13 mm. under denne svære
Belastning.
Endnu mere overraskende er et senere For
søg, som foretoges i Mitnchen af Professor Bau
schinger; thi her viste Monierpladen sig i Be
siddelse af 12 Gange saa stor Bæreevne som
Cementpladen. Begge Plader var lige tykke
og laa frit paa 1,5 m. Cementpladen bar 660 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
