Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første del
- I. De vigtigste murmaterialer
- E. Sten (natursten)
- 4. Stenens prøvning og stenens brukbarhet
- 5. Stenens varmeledningsevne
- 6. Stenens brudfugtighet
- 7. Enkelte stensorters vandopsugningsevne og trykfasthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
*
derfor altid undersøke, i hvilke størrelser stenen falder i bruddet, ti en facades
karakter er saavel i de store drag som i detaljutformningen ikke alene av
hængig av stenens farve, men ogsaa av stenens størrelse og struktur. De store
grovkornede stener gir bygningen en mere massiv karakter end de mindre og
finkornede stener. Lignende virkning har ogsaa de lysere og mørkere farver.
Man maa tillike være opmerksom paa at ikke alle stensorter lar sig bearbeide
paa samme maate og med samme lethet. Stenens formgivning er nemlig av
hængig av dens struktur, haardhet og porøsitet.
Under omtalen av marmor nævntes at der i denne kan forekomme svovelkis,
som ved oksydation vil skjæmme stenens farve, og tillike at den under saa
daime forhold litt efter litt vil ødelægges. Svovelkis kan selvfølgelig forekomme
i alle bergarter, men den behøver ikke altid at foraarsake ulemper som ved
marmor, tvertom, ved enkelte stensorter som granit kan svovelkis gjennem
oksydation forhøie stenens skjønhet uten at øve skadelig indflydelse paa dens
holdbarhet.
Som en almindelig regel kan man si, at jo mere homogen, porefri og
finkornet stenen er, desto bedre motstaar den veirets indflydelse.
5. Stenens varmeledningsevne.
Stenens varmeledningsevne avtar med dens voksende porøsitet. En porøs
sten er nemlig en daarlig varmeleder, hvorimot -en homogen eller kompakt
sten er en god varmeleder, et forhold som er av betydning at ha sin opmerk
sorahet henvendt paa ved selve konstruktionen av stenvæggene (se dette).
6. Stenens brudfugtighet.
Brudfugtighet er et forhold som oftest sættes ut av betragtning ved
leverance av sten til bygninger. Med brudfugtighet forstaaes den fugtighet
som findes i stenens porer. Denne fugtighet forsvinder først efterat den ut
vuudne stén har ligget flere maaneder i fri luft. Helt forsvinder den dog
ikke av stenen.
Mange stener, særlig kalksten, sandsten med kalkholdig bindemiddel og
andre stener, viser sig ofte at være lettere at bearbeide i brudfugtig tilstand
end i uttørret tilstand. Den er likesom bløtere i brudfugtig tilstand. Dette
beror for en del paa at den opløste kulsure kalk, hvormed porevandet er
mættet, ved uttørring avsætter sig i stenens indre. Stenen blir derved pore
fattigere og haardere, hvorved tillike stenens fasthet økes.
Indmures en brudfugtig sten, vil den ved indtrædende frost lettere ta
skade end en tør sten. Hertil kommer at en brudfugtig sten har mistet endel
av sin egenskap som naturlig luftleder, og som følge derav holder fugtigheten
sig længe i vægger som er opført av saadan sten. Det er derfor nødvendig
at utelukke brudfugtig stén fra anvendelse i husbygning. Stenen bør ha
ligget og tørret et par maaneder før den indmures.
7. Enkelte stensorters vandopsugningsevne og trykfasthet.
Yandopsugningsevnen hos norsk granit er angit efter foretatte under
søkelser at variere mellem 0 og 1,2 vegtprocent. Granitten har ved de foretatte
prøver altid staat sig i frost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:42 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/husbygning/0022.html
