Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - B. Puds paa væg, tak og gulv - 1. Almindelige betragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
til væggen qg let Balder av. Saavidt mulig bør i meget varmt veir paa
begyndte partier færdigpudses uten avbrytelse. Særlig gjælder dette puds
iivortil benyttes cement.
Regelen er at man helst bør ha ru sten at pudse paa (haandbanket tegl
sten), at fugene mellem teglstenen er noget fordypet, hvilket opnaaes ved ut
kradsning av fugene efterhvert som væggene opmures, at vægflatene er befriet
for støv og løse kalkpartikler i fugene, og hvor lettere brændt teglsten benyttes,
at denne er tilstrækkelig fugtet like før pudsen skal utføres. ‘ Finder man at
solen steker for sterkt paa fersk puds hvortil er benyttet cement, sørges for
forsigtig vanding med en slange.
Det er ikke heldig at pudse væggene straks efterat huset er opført, ti
den fugtighet som sitter i disse, bør i alle fald for en del først ha faat an
ledning til at fordampe, hvilket et pudslag utført i cementblandet murbruk
og særlig i rent cementmurbruk forsinker. Man bør ogsaa av en anden grund
ikke paabegynde pudsingen straks huset er opført. Murvæggene sætter sig
nemlig altid noget efter opmuringen og er pudsen utført forinden det har
fundet sted, vil den kunne løsne, ialfald delvis.
Saadan sætning beregnes at utgjøre Va cm. pr. stigende meter for mur
verk utført i vintermaanedene, fordi murbruket paa den aarstid forutsættes at
fryse meget snart efterat det er kommet i mur. For murverk som er utført
om sommeren, regnes sætningen at bli meget mindre. Dette under forutsætning
av at kun kalkmurbruk er kommet til anvendelse og ikke cementblandet
murbruk, ti da vil sætningen bli forsvindende.
Man maa ikke pudse i frost og heller ikke saa sent paa høsten at
kulde naarsomhelst kan indtræde, ti det tynde ikke helt hærdnede pudslag vil
iet fryse istykker.
Pudsen bør ikke være tykkere end 2 cm., da den ellers let sprækker
under tørringen. Noget tyndere er det derimot en fordel at gjøre den.
Særlig gjælder dette puds utført av rent kalkmurbruk (uten tilsætning av
cement), ti som tidligere nævnt optar den læskede kalk kulsyren litt efter litt
av luften samtidig som den avgir vandet, hvorved uproduktet, nemlig den
«kulsure kalk», opstaar. Dette vil indtræde hurtigere med et tyndt end med
et tykt pudslag, fordi luften lettere spiller ind i murbruket i det tynde puds
lag, altsaa den tyndere puds er at foretrække.
I enhver kalkekule vil der fra læskebænken rende ned et og andet ikke
helt læsket kalkkorn (se side 14). Bruker man ikke tilstrækkelig gammel
kulekalk til pudsmurbruk, vil det derfor hænde at de ulæskede kalkkorn kommer
i pudsen, hvor de opsuger fugtighet av luften og læsker sig. Følgen herav
blir at pudsen paa dette sted løsner. Det saar som herved opstaar i puds
flaten, kan bevirke større ødelæggelse av pudsen. Man kan ofte se
pudstak og vægger som har saar i saar, som en følge av at daarlig læsket
kalk er benyttet til murbruket. Derfor bør man helst ikke benytte under
halvt aars gammel kulekalk til pudsmurbruk, og hvor dette ikke kan opnaaes,
ialfald ikke under 6 uker gammel. Desuten maa altid kulekalk sigtes
gjennera staaltraadduk før den benyttes til puds, for at befries for sten og
andet fint rusk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
