Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - B. Puds paa væg, tak og gulv - C. Lister (gesimser) av teglsten - 2. Kronlist (hovedgesims)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
men av grunde som ovenfor nævnt,
bør man begrænse dette fremspring
mest mulig og helst ikke gi listen
større fremspring end dette uten
kunster lar sig gjøre i teglsten med
utstik av teglstenslagene. Man vil
paa ældre murbygninger som har ut
prægede renæssansefacader, se at
kronlisten har skjult takrende (fig.
262), idet den er lagt ovenpaa listen
for ikke at dække siman som i antik
ken fungerte som takrende (fig. 261).
renden, ut paa beslaget paa
listens overkant og videre
Fig. 263. under danner sig ogsaa
efterhvert store istapper i
listens forkant, som kan være farlige for
forbipasserende. Det viser sig ogsaa at
snesmeltning og isdannelse tilsammen danner
smaa vandsækker ovenpaa listen, hvorfra
vand efterhvert finder avløp gjennem revner
i beslaget og ind i kronlistens murkjerne.
Derved opstaar forfrysning av murverket
og i mange tilfælder nedstyrtnmg av listen.
Som en følge av disse ulemper og det
Fig. 262.
Fig. 261.
Dette har iraidlertid i aarenes løp vist sig at være en
uheldig konstruktion for vore klimatiske- forhold med sine
isdannelser og snemasser paa takene. Takrenden blir ved saa
nær beliggenhet til det varmere loft utsat for issvuldannelser,
hvilket volder ulemper yed pludselig indtrædende mildveir,
idet vand fra smeltende sne _
paa taket render ut over V-—-^^r-TEGLSTErisB£LA5TTiinG
ned paa fortauget. Her- takrende
Fig. 264.
sundere syn man efterhvert fik paa arkitekturen, sluttet man med denne
utførelsesmaate og anbragte takrenden utenpaa kronlisten (fig. 263). Herved
opnaaddes at gi denne en form som var avpasset
efter vore klimatiske forhold, og det maa ogsaa sies
at være det eneste rigtige.
Fig. 265. Fig. 266. Fig. 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
