Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - E. Utslag av mure - F. Murtykkelser - 1. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
/
murbruk ikke benyttes til spækning av facader, fordi dette gir hvitt ut
slag paa fugene, men-rent kalkmurbruk. Man er imidlertid, som nævnt under
spækning, nødsaget til at spække med cementmurbruk under vore klimatiske
forhold. Forøvrig blir utslaget paa cementfugene i en glat lodret facadevæg
av klinker ikke nævneværdig og litet iøinefaldende, derimot ved balkonger,
gavldækninger o. 1. for regnskyl sterkt utsatte steder kan utslaget bli større
og meget iøinefaldende. Hvor der er anledning til det, bør derfor fuger paa
saadanne steder fyldes med bek eller helt dækkes med beslag, avhængig av
om murverket er avsluttet med sten eller teglsten.
Hvitt utslag kan ogsaa skrive sig fra at der er brukt havsand til mur
bruket. Havsand maa renvaskes forsvarlig med ferskt vand, hvis den benyttes.
Mur- eller kalksalpeter forekommer ofte paa murvægger i stalder, binger
o. 1. steder. Saadanne vægger holder sig fugtige og kan litt efter litt ta
skade, idet murbruk og teglsten med tiden vil smuldre. Murvægger i saa
danne rum bør derfor beskyttes godt med cementpuds og eventuelt smøres
med et tjærestof.
F. Murtykkelser.
1. Indledning.
De i murbygninger forekommende teglstensvægger er: Yttervægger
(facadevægger og brandvægger), indvendige vægger eller mellemvægger, hvilke
sidste igjen opdeles i: Bjelkebærende vægger og skillerumsvægger (ikke bjelke
bærende vægger).
En murtykkelse lar sig bestemme gjennem beregning. 1 en husbygning
er der imidlertid saa mange forhold som i denne forbindelse maa tages i betragt
ning, at det som regel vil vise sig at resultatet av en saadan beregning vil
være umulig at tillempe. Saaledes kan en og samme mur faa vertikalt tryk
av forskjellig styrke, en del av muren kan være utsat for sidetryk, murbinding
og forankringer kan være mere eller mindre godt utført, og murmaterialenes
fasthet kan være forskjellig. For utvendige væggers vedkommende kommer
dertil, at der i særlig grad maa tages hensyn til veirets og temperaturens
indflydelse. Disse mange hensyn gjør at man som nævnt ikke gjennem bereg
ninger kan komme til et i praksis helt anvendbart resultat, ialfald vil resul
tatet av en beregning gi forskjellige murtykkelser for en og samme væg i
samme etage, hvilket er ubrukbart, Naar saa hertil kommer at man er av
hængig av teglstenens størrelse, vil det forstaaes at man ved angivelse av
murtykkelser for husbygninger nærmest maa holde sig til de rike erfaringer
man har indhøstet paa dette oraraade. Selvfølgelig vil det i specielle tilfælder
være nødvendig at foreta beregninger for at fastslaa murtykkelser, som f. eks’,
sterkt belastede pillarer, vægger i magasiner, varehus og i det hele tat vægger
i rum med store spænd og høider. Som en følge av disse mange forhold
som maa tages i betragtning ved bestemmelsen av murtykkelser, har enhver
stat ved lov fastsat hvilke murtykkelser som skal benyttes i almindelige byg
ninger, og saaledes har vi ogsaa hos os saadanne lovbesteramelser. Av hensyn
til bygningenes stabilitet er ogsaa lovbestemt at yttervægger skal forankres
til bjelkelagene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
