Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - F. Murtykkelser - 5. Statisk beregning av en façadevæg - 6. Fritstaaende mur - a. Indhegningsmur - b. Fabrikbygningsmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
123
>
For at naa den tilladelige trykspændingsgrænse i det underste teglstenslag
i en 1 stens tyk teglstensmur muret i kalkmurbruk maa den mures til en
høide av 40 m.
Utregning:
P ; Belastning.
F : Tversnitsflate.
S : Tilladelig trykspænding 7 kgcm. 2.
1 m.3 teglstensmurverk veier 1800 kg.
6. Fritstaaende mur.
a) Indhegningsmur.
Av foranstaaende fremgaar at et hvilketsomhelst byggemateriale som
egner sig at benytte til en fritstaaende mur, vil ha fornøden trykfasthet.
Dette er dog ikke nok, ti saadanne mures tykkelse maa ogsaa fastsættes under
hensyntagen til det vindtryk de utsættes for. (Jfr. avsnittet om statik.) Dog
ogsaa her vil det vise sig, at de tykkelser som paa grundlag av erfaringene
i almindelighet vælges, vil være tilstrækkelig. Erfaringsmæssig gives frit
staaende mure avhængig av materialets kvalitet en tykkelse svarende til Vs,
Vio eller Vis av høiden.
Fritstaaende mures stabilitet er imidlertid ogsaa avhængig av murens
længde. Erfaringsmæssig gives en fritstaaende mur, hvis tykkelse er bestemt
i forhold til høiden, en længde som svarer til to ganger høiden, hvorefter
muren utvides med en forsterkningspillar paa begge sider. Fundamentet under
saadan fritstaaende mur kan ved god byggegrund gives en bredde som svarer
til IVa gange murtykkelsen over terræng.
b) Fabrikbygningsmur
Yægger i store aapne rum, fabrikbygninger, varehus o. 1. kan ogsaa til
en viss grad betragtes som fritstaaende mure, idet de faar lange fri længder
og store høider. Dog blir de avstivet og belastet av mulig indlagte bjelkelag
og av* takverket. Yed saadanne bygninger danner man sig et pillarsystem i
yttervæggene og ved meget store spænd ogsaa en eller flere rækker pillarer eller
søiler mellem yttervæggene i vinkel til disse væggers pillarer, hvori koncentreres
belastninger fra takverk resp. bjelkelag (etageadskillere). Pillarsystemet korre
sponderer altsaa med takbindene. Murpartiet mellem pillarene blir i det
væsentligste at betragte som utfyldende mur, uten at opta nogen nævneværdig
belastning og utføres derfor av 1 stens tykkelse, eller tykkere avhængig av
de klimatiske forhold hvorunder huset opføres. Avstanden mellem pillarene
maa bestemmes for hvert enkelt tilfæide; men man maa være opmerksom paa
at jo større spæpdvidden er, desto større belastning kommer der paa hver
F : 23 X 100 = 2300 cm.2
Tilladelig samlet belastning:
P = F . S = 2300 X 7 = 16100 kg.
Belastningshøide:
0,23 X 1,00 X h X 1800 = 414 h.
Altsaa h = = avr. 40 m.
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
