Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - G. Forankring - 2. Langankere - H. Grundarbeider - 1. Grundundersøkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129
1
som ofte vil forekomme ved saadanne arbeider. Anderledes stiller det sig i
saa henseetide hvis der benyttes klinknagler som utfylder naglehullene.
Langankrene indlægges i overkant av bjelkelaget for ikke at komme i
kollision med aapninger i murverket. Da trappehusvinduene som oftest ligger
i anden høide end busets øvrige vinduer, maa ankerjernet avbrytes for disse,
idet der anbringes en naal paa hver side av vinduet. I spekulationsbygninger
kan ofte sees at dette ikke er iagttat, idet langankeret er ført gjennem
trappevinduet.
For ankernaalene bør der under muringen spares ut vertikale slidser i
murverket, saa man slipper den uheldige ophugning for disse. Saavel naal
som langanker støpes ind med cementmurbruk (1 c : 3 s) elter forutgaaen
vandning. Langankeret lægges som regel med den brede side ned (fig. 320
—321) for ikke at kollidere med døraapninger i indervægger og virke forstyr
rende i anlæg av piper med deres som oftest kun halv stens tykke murvægger.
I vægger med piper maa selvsagt ankeret lægges saaledes at det ikke gjennem
skjærer pipene.
Hvor det er paakrævet at skru sammen vægger, f. eks. vægger som har
git sig, benyttes forankringsplate som fig. 325 viser med snittet (gjænget)
rundtjernstang forsynt med mutter som helt er anbragt utenpaa væggen.
H. Grundarbeider.
1. Grundundersøkelser.
Hvor man ikke kjender grundens beskaffenhet, maa der foretages
grundige undersøkelser enten ved at grave prøvehuller eller ved at bore paa
flere steder paa tomten med dertil særskilt indrettede bor, hvorved faaes
et forholdsvis sikkert billede av grundens beskaffenhet. Førstnævnte frem
gangsmaate er kostbar hvor det gjælder store dybder, ti prøvehullets
sidevægger maa forsvarlig avstives, og kan forøvrig ogsaa bli umuliggjort
av indtrængende vand, hvorfor den kun benyttes i enklere og specielle
tilfælder. Efterat prøvehul er utgravet, undersøkes om nødvendig grunden
yderligere ca. 2 meter dypere med et sonderjern. Dette er ca. 2,5—
4 cm. tykt og av 2—3 meters længde, i den nederste ende tilspidset og øverst
forsynt med en gjennem et sveiset øie paaskjøvet kort tveraim for haand
tering av stangen og for at hænge paa vegter under jernets nedtrykning.
Herved opnaaes kun at konstatere jordlagets tæthet, ikke jordarten. Man vil
dog kunne faa et indtryk av jordlagets sammensætning ved slag paa sonder
jernets øverste del; gir slaget klar klang, er det fjeld eller stor sten, og gir det
dump klang er det bløt grund. Sanden gjør jernet blankt, og leren klæber
sig fast til det. Hvis prøvehuller utføres paa steder hvor grundmure skal
anlægges, bør disse ikke graves dypere end man tænker sig grundmuren, fordi
der ellers maa ske en paafylding av det for dypt utgravede hui, hvilket paa
sine steder kan virke uheldig som følge av uensartet sammenpresning av
grunden under grundmur resp. fundament.
Boringer utføres efter en i forveien opgjort plan, som forutsættes først
og fremst at gi et saavidt mulig korrekt billede av grundforholdene paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
