Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 4. Grundmur og fundament - b. Grundmur av graasten (brudsten)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
sten binder godt over den anden, altsaa samme princip som ved teglstens
binding. En mursten maa ikke «ride» paa et fremspringende parti av den
nedenforliggende sten i muren, og heller ikke maa murstener igrundmure
som optar store belastninger, være skolet; ti er skolene tynde eller av daarlig
fjeld, kan de ved større belastninger briste, hvilket foraarsaker sætninger i
murverket. Det kan ogsaa tænkes at en mursten som i sine hjørner -hviler
paa skoler, og saaledes ligger hult, kan briste. Ihvertfald kan dette indtræde
naar stenen er av liten tykkelse. Det er nemlig ikke trykfastheten som er
det avgjørende i saadant tilfælde, men stenens bøiningsfasthet, og da denne
er forholdsvis liten, vil stenen under nævnte
forutsætning kunne briste.
Hvor de belastninger som grundmuren
utsættes for, koncentreres paa enkelte partier,
hvilket ofte blir tilfælde i forretningsgaarder BugT
og lignende huser med store vægaapninger,
bør derfor muren utføres skolefri og de enkelte Fig. 366.
murstener sammenhugges, forat trykket skal
bli jevnt fordelt over hver enkelt stens liggeflate. Eor at være helt betrygget
i saa henseende er det bedst at lægge stenen i cementmurbruk, 1 c : 3 s (se
vægger av sten), saaledes at alle fuger mellem stenene blir utfyldt med
nmrbruk.
Graastensmurene anlægges fra hjørnene av og mures efter snor med ned
hængende lod. Snorene som fæstes til salinger (se utstikning III. del) angir
indvendig og utvendig murflugt. Første lag (skikt) mures helst helt færdig for
inden andet lag paabegyndes. Til første lag benyttes bedst store stener som
er nogenlunde avplanet paa liggeflaten. Yed enhver
grundmur av brudsten gjælder at ingen stener i
den maa række tvert gjennem væggen, ti som god
varmeleder vil stener, som gjør det, om vinteren
lede kulden ind i kjelderen og foraarsake rimdan
nelse paa den indvendige vægflate med derav følgende
fugtighet.
- Enhver sten bør ligge paa sin naturlige ligge*
flate, paa kløven, og ikke paa busten (fig. 355).
Særlig blir dette at iagtta ved skifrige stenarter
som kalksten og gneis, ti en sten lagt paa busten
vil let kunne spaltes av trykket som den utsættes
Fig. 366.
for. Man har eksempler paa at stenytterflaten i facader har skallet av som
følge av denne feil i utførelsen, hvilket har ledet til betydelige reparations
utgifter.
Den side av stenen som ligger ut i murlivet, kaldes kop, og den undre
flate for lig og den øvre for byg. Naar stener ligger i mur, kaldes deres
sideflater for butten og bakflaten for baken (fig. 356).
Muraapninger op til ca. 1 meters bredde vil kunne dækkes med én
sten, hvis lig- o’g bygflate gjøres paralelle (fig. 357), eller hvis byggen stiger
fra butten og til midten. Større aapninger dækkes med en bue, hvorpaa
fig. 357 viser eksempel (se forøvrig «vægger av sten»). I vaaningshuser mures
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
