Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 4. Grundmur og fundament - f. Grundmur av teglsten - g. Fundamentering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
f) Grundmur av teglsten.
Grundmur av teglsten kommer sjelden til anvendeise, fordi den forsvarlig
utført falder kostbarere end de øvrige ovenfor beskrevne utførelsesmaater.
Teglstenens vandopsugningsevne gjør nemiig at væggen maa utføres særlig
omhyggelig og av prima materialer. Den maa utføres av klinker, muret i
cementblandet kalkmurbruk som hulmur (se dette). Paa utvendig side under
terræng maa den cementrappes og efterpaa oversmøres med et isoleringsstof,
f. eks. goudron.
Grundmure av teglsten bør ved større belastninger anlægges paa en
banket av beton, ved mindre belastninger paa banket av stenheller og ikke
direkte paa grunden; ti som regel vil her staa fugtighet. Desuten bør et
ca. 20 cm. tykt puklag anbringes under hellene forat tilstrømmende vand
herigjennem kan ledes til kloak. I to teglstenslags høide over kjeldergulv ind
lægges et isoleringsstof (se isolering), og derover først begyndes med hulmuren.
g) Fundamentering.
Som nævnt side 129 er fundadmentet den bærende del av bygverket, som
event. anbringes under grundmuren, og det utføres efter forskjellige principper.
Ved meget smaa belastninger er det tilstrækkelig at forsterke bløt
lergrund med et ca. 60 cm. tykt stenlag. Man driver i det øiemed stener
ned i leren med en slægge eller med en saakaldt jomfru. Stenlaget bør
springe ca. 30 cm. utenfor grundmuren.
Eller man kan ved smaa belastninger paa bløt lergrund ogsaa benytte sten
heller av omtrent 25 cm. tykkelse. Hellene bør være saa brede som mulig.
Yed større belastninger paa presbar grund utvides om nødvendig grund
murens bredde under kjeldergulv for derigjennem at
faa en større trykflate og opnaa den tilladelige tryk
spænding pr. cm. 2 paa grunden. Denne utvidede del
av muren kaldes banket. Yed teoretiske undersøkelser
er konstatert at trykfordelingen sker pyramideformet
nedad og at vinkelen i trykfordelingen svinger mellem
45° og 60°. Utvidelsen til siden for begge murliv Fig. 364.
bestemmes under hensyntagen hertil, idet en utvidelse
utover dette er upaakrævet og blir materialspild. Yed fundament av murverk
(teglstensmur og brudsten) sættes vinkelen til 60° og ved fundament av beton
til 53° og mindst 45° (fig. 364). Desuten haves den regel for beton at b
(fig. 364) ikke bør være over 3A h, og at bankettens tykkelse ikke maa under
stige 50 cm., samt at en banket av 1 m. tykkelse kan taale en belastning av
4—5 kg/cm.2 ved nogenlunde fast grund og kun 2,5 kg/cm.2 ved bløtere grund.
Banketten i brudstensmurverk gives avsatser av 10 cm. bredde avhængig
av stenens tykkelse, og i teglstensmurverk kvart sten og av mindst 2 teglstens
lags høide, dog gjøres nederste avsats mindst 3 lag høi.
Støter hus som er under opførelse, til et paa nabotomt opført hus, kan
banket kun anlægges til én side som fig. 365 viser. Saadan utvidelse av
banketten til én side sker ogsaa ved stivepillarer (stræbepillarer), hvori optrær
ensidig virkende kræfter (se hvælv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
