Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V. Diverse materialer og konstruktioner - K. Monier - L. Cementhulsten, betonblokker, betonstøpte vægger - 1. Almindelige betragtninger over billige vægkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
vægger maa der anbringes vinkeljern, I- eller U-jern. Disse forsynes
med huller for rundtjernstængenes befæstigelse. Hvor moniervægger støter
til murvægger, bør avstanden mellem stængene avpasses efter teglstens
lagene (skiktgangen), forat stængene kan bli stukket ind i fugene i muren.
Falser i døraapninger utføres som angit for luginovægger (fig. 398). Hvor
moniervægger ikke har bærende funktion, kan dor opsættes underklædning
kun paa den ene side av jernskelettet og i saadan avstand fra dette som væg
tykkelsen betinger, hvorefter cementmurbruket paakastes, dog først efter at
der er spændt netting over skelettet. Eller, og altid naar væggen har bærende
funktion, anbringes der underklædning paa begge sider av jernskelettet, hvor
efter der støpes med fugtig cementmurbruk mellem begge underklædninger.
Murbruket stampes med tynde jernstampere efterhvert som det ifyldes.
Blandingsforholdet i cementmurbruk for monierpuds er gjerne: 1c; 2 s
og for støpning: 1c:3s : 5 a 6 singel (singelbeton).
Der leveres ogsaa fra støperi færdige cementplater med og uten jern
indlæg for vægger og gulv, men de benyttes sjelden hos os.
Forøvrig henvises til Bjørnstad og Frost: «Jernbeton» og E. Suenson:
«Jernbeton i teori og praksis».
L. Oementhulsten, betonblokker, betonstøpte vægger.
1. Almindeiige betragtninger over billige vægkonstruktioner.
Et spørsmaal som melder sig og straks træder i forgrunden, naar man
tar under overveielse at imøtekomme kravet eller ønsket om saavidt mulig
«eget hus» for alle familier, det er prisspørsmaalet. Man spør straks hvad
koster det, hvordan skal huset konstrueres for at skaffe flest mulig familier
eget hus.
Prisspørsmaalet er avhængig av flere faktorer, nemlig husets størrelse,
form, utstyr, konstruktion og materiale.
I det følgende skal særlig behandles de to sidst nævnte faktorer, nemlig
konstruktion og materiale, idet disse kun sees i forbindelse med vægger, fordi
de øvrige deler i et vaaningshus vel tør sies ikke at gi anledning til nogen
væsentlig avvikelse fra de konstruktioner som for tiden benyttes.
Det laftede tømmerhus med og uten panel, likesaa det laftede plankehus,
samt reisverkshuset med sit 5" ramverk og 3" plankefylding (se dette), er kon
struktioner som blir foretrukket fremfor teglstenshuser paa steder hvor der
ikke er murtvang og tilgangen paa træmaterialer er rikelig. I de sidste aar
før verdenskrigen blev dog prisforskjellen paa mindre træ- og teglstenshuser
ikke særlig stor, nærmest liten, saaledes at under hensyntagen til assuranse
og vedlikehold var teglstenshus at foretrække fremfor træhus med de her
nævnte vægkonstruktioner.
Men der er flere konstruktioner av trævægger end de vor bygningslov
foreskriver, og som ovenfor er nævnt, som baade falder billigere og er vel saa
gode. Disse orntales under avsnittet trækonstruktioner (se dette).
Hvorvidt træhuser bør foretrækkes fremfor murhuser, er for en stor del
avhængig av de paa vedkommende sted gjældende priser paa træ- og mur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
