Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V. Diverse materialer og konstruktioner - N. Balkon, veranda, karnap (erker) og loggia - 3. Karnap (erker) - 4. Loggia - O. Vægger av sten (natursten) - 1. Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
N
3. Karnap (erker).
Karnap er en indelukkefc sitteplads anbragt utenfor yttervæg og hvilende
paa konsoler, jernbjelker eller fundament. Hvis karnapets tak tillike danner
gulv for balkon i etagen ovenfor, maa der ikke alene sørges for forsvarlig
avledning av regnvandet fra gulvet, men der maa ogsaa isoleres omhyggelig
mot gjennemslag av kold luft gjennem dette til karnapet. (Jfr. II. del.)
4. Loggia.
Loggia er en paa forsiden aapen sitteplads beliggende indenfor væg
flugten. Til tak faar den bjelkelaget i etagen ovenfor. Der maa sørges
for forsvarlig avledning av regnvandet fra loggiagulvet. (Jfr. II. del.)
0. Yægger ay sten.
1, Oversigt
Under omtalen av grundmure er git en beskrivelse av kjeldermure av
sten, hvorfor i dette avsnit væsentlig skal omtales facadevægger av sten over
terræng.
Under gjennemgaaelsen av stenmaterialet er nævnt at ikke enhver sten
sort kan brukes til et og samme øiemed. Naar sten skal vælges til en
bygnings yttervægger, maa det overveies hvilken sten der i størrelse,
struktur og farve bedst passer for bygverkets forhold og til den binding
(forbandt) som tænkes brukt.
Har man intet valg og man f. eks. maa ta en sten som findes i
stedets nærhet, hvilket av flere grunde er det gunstigste, gaar man den om
vendte vei av hvad netop er nævnt og bestemmer bygverkets ytre
efter den stensort som staar til raadighet. iiiu.niiij
For ikke at faa unødig store anlægsutgifter vil man ved 11 - feIl
almindelige vaaningshuser saavidt mulig holde sig til de minimale 1
tykkelser som bygningsloven foreskriver for yttervægger. 1- –-^1
Man maa derfor ved saadanne vægger indskrænke stenens dybde
i væggen mest mulig, og som følge herav vil j
[ - |".BUSTEN" en sten med god kløv og sten som i det hele j HZZ
1 * -fa"f. lar oim* U cn/] ii Troara o4- i...
i væggen mest mulig, og som følge herav vil
=FE\ l.BUSTEM- en sten med god kløv og sten som i det hele
tat let lar sig bearbeide være at foretrække,
ti smaa sten trænger mere bearbeidelse med Fig 473
- verktøi end stor sten.
Fig. 472.
Stenen maa altid lægges i væggen paa sin naturlige liggeflate, d. v. s.
paa de naturlige lagringer. Lægges den paa «busten» (fig. 472 og 473), kan
der gjennem trykket i væggen opstaa spaltninger som kan bevirke avskalling
i stenens kop. Særlig gjælder dette de skifrige stensorter.
Til søiler bør benyttes homogen sten, eller hvis skifrig anvendes, maa
de naturlige lagringer ligge normalt til søilens midtakse, saaledes at
trykket kan overføres normalt (fig. 474)‘og ikke paa glideflater (fig. 475),
(Natursten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
