Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - G. Kuppelhvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
307
Dersom S kunde optræde baade som trjk og stræk, vilde en stabil tryk
fordeling altid være mulig; ti ved passende valg av S kan man opnaa en
hvilkensomhelst tryklinje, f. eks. en som falder sammen med hvælvets midte;
man behøvde altsaa bare at gjøre hvælvet tykt nok til uten overskridelse av
den tilladeiige spænding at bære de jevnt fordelte fugetryk. Hertil er forresten
at bemerke, at hvis et saadant hvælv kun skulde bære sig seiv, vilde paa
kjendingen for enhver tykkelse være den samme, idet vegten og fugetversnittene
forandrer sig i samme proportion. Man ser berav at man for i det hele at
faa en bestemt tykkelse, altid maa anta en viss belastning foruten hvælvets
egen vegt.
2. Kan S ikke optræde som stræk, begynder man konstruktionen av tryk
linjen bensigtsmæssig i hvælvtoppen, hvor man vet at Ker lik nul og Set
tryk; og da man bar fuldkommen
frie bænder, lar man — ialfald
som et første forsøk — tryklinjen
følge hvælvets midte; dette kræ
ver ganske bestemte værdier av
T og dermed av S.
Fugetrykket K7 sammen
sættes av Gr 8 og Ts , d. v. s. Grs
dekomponeres langs den horison
tale retning T8 og den paa 7de
fuge perpendikulære retning K 7 ;
dermed er Ts og K7 fundet.
K7 skal sammen med Gr7 og
den horisontale T 7 levere et tryk
K6 lodret paa 6te fuge; derved
bestemmes T7 og K6 .
Paa denne maate kan man
fortsætte, saalænge kræftene T
er rettet utover, d. v. s. trylc
kræfter S.
Fig. 769.
Men fra et visst sted av, i figuren nedenfor 3dje fuge, vilde T veksle
fortegn, dersom man fortsatte konstruktionen paa samme maate; forutsættes
det at strækspændinger ikke kan optages, bar man derfor istedet at anta
T= 0, altsaa at fortsætte tryklinjen som for et almindelig tøndehvælv. Da
man ikke længer kan disponere over kræftene T, vil tryklinjens nederste del
avvike fra hvælvmidten; træder den ut over tilladeiige grænser, f. eks. den
indre tredjedel eller halvdel, maa den forkastes.
I hvælvets øvre del er K liten, og tryklinjen vilde. derfor rykke indover,
hvis ikke de utadrettede kræfter T forbindret den deri.
Omvendt er utadrettede kræfter et tegn paa at tryklinjen saa at si bar en
tendens til at rykke indover.
Følgelig vil fra det sted av, hvor T forsvinder, tryklinjen ba en tendens
til at nærme sig ytre rand, og den gjør det ogsaa, dersom indadvettede kræfter
T, altsaa stræhkræfter S ikke kan optræde.
Finder man at motlagstrykket K0 angriper for ekscentrisk, ifølge foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
