Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - H. Andre hvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
309
Hver enkelt del støtter sig mot motlagsfugen og som en kile mot de to
deler tilvenstre og tilhøire, befinder sig altsaa omtrent i samme stilling som
en sektor av et kuppelhvælv og blir at undersøke paa tilsva-
rende raaate; kuar er ber aapningsvinkelen a ikke meget liten,
men 90°, og man kan derfor ikke sætte vinkelen seiv isteden
for dens sinus.
1 et klosterhvælv over et rektangulært grundrids b X 1, se
fig. 763, blir virkningen ganske lignende; kun vil
trykket H x i A : og A 3 være mindre end trykket
H2 iA 2 ogA 4 , omtrent i forholdet b : 1. Kræftene
S vil derfor ikke staa lodrette paa vedkomraende
diagonalsnit, men virke omtrent parailele med
den anden diagonal. Dette foratsætter rigtignok
at det skraat virkende tryk kan optages, saa at
der ikke indtræder glidning langs diagonalsnittene; anordnes der gjennem-
Fig. 764
Fig. 76B.
ytre motlagsrand, iA2 og A4 derimot den indre. Det
stemmer jo ogsaa med den umiddelbare anskuelse at meget
spidse hvælvkiler A 2 og A4 bar en tendens til at drive A x
og A 3 fra binanden, altsaa utover,, mens de seiv styrter
indover.
Meget langstrakte hvælv kan atføres paa den maate
at man i et kvadratisk klosterhvælv indskyter et tøndehvælv,
se fig. 764. Hvert av disse kan beregnes beit for sig, det
spiller ingen rolle at tøndehvælvet utsættes for et tryk i
sin længderetning.
2. Et Icorshvælv faaes ved at sammenstille fire kapper
B, se fig. 765. Langs diagonalene (gjeiringene) forsterkes
hvælvet ofte til særskilte gjeiringsbuer (gratbuer) som blir
at opfatte som motlag for de mellemliggende kapper.
Disse opdeles i et antal striper, hvis motlagstryk
bestemmes paa samme maate som for et almindelig tønde
hvælv.
Utføres allikevel i større end 2 b, bør
man anta cp = 60°; derved faaes større,
H 2 mindre end ønskelig, hvilket bar til
følge at tryklinjen i og Å 3 nærmer sig
Fig. 766.
Langs diagonalene forenes saa de sammenstøtende motlagstryk til den for
gjeiringsbuen resulterende belastning, for hvilken maii kan tegne en tryklinje
og derefter beregne paakjendingene.
gaaende fuger, saa at de fire deler ikke
griper ind i hverandre, men knn av frik
-j- tionen og murbrukets koliæsion forhindres
i at glide, maa man kanske forutsætte
TØNDE- ”
hvælv vinkelen cp lik mindst 60°, d. v. s. rekt
anglets længde 1 fiøist dobbelt saa stor
som bredden b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
