Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - I. De vigtigste træmaterialer - A. Træets anvendelse - B. Træets fælding - C. Træets malm og yte og deres indflydelse paa tømmeret og trælastens kvalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li
/
ANDEN DEL.
I DE VIGTIGSTE TRÆMATERIALER.
A. Træets anvendelse.
Hos os i Norge blir hele huser i stor utstrækning opfort av træ, fordi
træ sine steder stiller sig biiligere end andre byggematerialer, og er enklere at
haandtere og fordi træ benyttet i en god vægkonstruktion gir meget varme
huser, da træet har liten varmeledningsevne. I visse deler av vort land kan
ogsaa de herskende klimatiske forhold tale ytil direkte fordel for anvendelse
av træ fremfor teglsten o. 1., fordi træ har liten vandopsugende evne.
Træ benyttes ogsaa i murhuser i forbindelse med teglsten, sten og jern
til indredning av huser, til letvægger, bjelkelag, takverk, gulv, panel, dører,
vinduer o. 1.
B. Træets fældning.
Træ til husbygningsbruk fældes (hugges) fortrinsvis om vinteren, fordi
saftdannelsen i træet hviler paa den aarstid. Som følge herav tørrer det vinter-
fældte træ hurtigere og motstaar ogsaa bedre sopdannelse og forraadnelse.
For at befordre hurtig tørring barkes træet straks det er fældt. Sornmer
hugget tømmer faar meget snart store sprækker.
€. Træets malm og yte og deres indflydelse paa tømmeret
og trælastens kvalitet.
Den inderste del av veden i træet nærmest marven kaldes malm (kjerne)
og den ytterste del yte. Malmen dannes først naar træet er blit noget
gammelt, og den antar efterhvert i. furu en mørkere farve
end yten, hvorimot i gran malm og yte har samme lyse
farve, hvilket er grunden til at man i praksis aldrig taler
om malmen gran. Malmen er tættere og tørrere end yten
og svinder, respektive sprækker derfor ogsaa mindre end
yten under tørring. Dette er grunden til at sprækker som
kan iagttages i tømmer, er mere aapne i træets yte end i
Fig. 827.
dets kjerne (fig. 827); Som den fastere og tørrere del av
veden foretrækkes malmen til arbeider hvor det gjælder mest mulig at undgaa
sprækdannelser og bevægelse i veden, for den løse ved (yten) vil paavirkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
