Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - I. De vigtigste træmaterialer - E. Forskjellige træsorter - F. Sop og trævirkets forraadnelse - G. Træets brudfasthet og egenvegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
355
finere snekkerier som brystpaneler o. 1. Ahorn benyttes delvis ogsaa til
parketgulv. \
Bjerlc benyttes i bygninger, særlig i polert stand, til baandlist i trappe
rækverk.
F. 8op og trævirkets forraadnelse»
Som regel har forraadnelse i trævirke sin aarsak i sop, hvorav der findes
forskjellige slags. Den saakaldte hnssop er den farlige for bygninger.
Den vokser saavel i lys som i mørke og trives særlig i indestængte rnm.
Den ødelægger med tiden trævirket, livis betingelsene for dens trivsel er til
stede. Sopsporene (soppenes forplantningsorganer) kan følge med fra skogen
i tømmeret, men de utvikles ikke, hvis trævirket ikke har tilgang paa fngtighet.
I huser som ikke er tørlagt (dræneret), huser som har daarlig ventilerte kjeldere
eller har uisolert træverk i forbindelse med murverket, eller hvor murvægger
ikke er isolert i sokkeloverkant, i huser med fugtig stubbefyld, lækage i bade
værelse etc., etc. er der gode betingelser tilstede for soppens utbredelse.
Det gjælder derfor i enhver henseende at planlægge og utføre huser om
hyggelig, bl. a. sørge for betryggende isolering mot fugtighet, tilførsel av frisk
luft og avtræk av bedærvet luft.
For det mere indgaaende studium av hussoppen og dens ødelæggende
virkning for bygverk samt forholdsregler til forebyggelse av samme o. 1.,
anbefales det lille skrift «Ora hnssop» av 0. L. Salicath (Cammermeyers
Bokhandel, Kristiania).
(j. Træets brudfasthet og egenvegt.
Forfatteren bekjendt foreligger ikke publicert brudfasthetsopgaver over
norsk furu og gran, hvorfor her efter E. Suenson, «Byggematerialer», skal
meddeles gjennemsnitsresultatet av en række forsøk som er foretat med svensk
lufttørret furu og gran:
Trykfasthet furu 414 kg/cm.2, gran 36b kg/cm.2
Strækfasthet » 1002 — » 814
Bøiningsfasthet » 664 — » 604
Avskjæringsfasthet » 86 — » 80
Svensk lufttørret furu veier 540 kg/m. 3 og gran 450 kg/m. 3 Frisk gran
kan veie omtrent 1000 kg/m.3, lufttørret som nævnt 450 kg/m,3 og kunstig
tørret endnu mindre. Altsaa lufttørrede træmaterialer vil altid indeholde nogen
fugtighet. Jfr. forskrifter vedkommende tilladelige spændinger og egenvegter,
fastsat av Kristiania Bygningskommission indtat i første del, side 305, hvori er
angit at lufttørret furu veier 700 kg/m.3 og gran 600 kg/m.3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
