Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 2. Laftevægger - c. Medhuglaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Fig. 956. Gudbrandsdalsstue fra 18. aarh. Bjørnstadgaarden,
Sandvigske samliuger, Lillehammer.
vælges ved liøie linser en
stok hertil av større tver
snitshøide paa grund av
det større tryk som den
utsættes for. For at op
naa naavforbindelse i første
omfar i væggenes kryds
ningspunkter maa stokker
av forskjellig høide krydse
hinanden her, eller stokrot
ende i den ene væg motes
med stoktopende i den
anden væg. Naar første
omfar er lagt, nedkammes
første bjelkelag i dette
med svalehaleformet for
bindelse. Derefter bores
der huller for dømlingene
i første omfar i 2 å
3 meters avstand mellem
hullene. Naar dømlingene
er drevet ned, lægges næste omfars stok ovenpaa dem for at avmerke deres
plads paa stokkens underside. Yed slag med en træklnbbe paa stokkens over
side avsætter de spidse dømlinger merke paa stokken, hvorefter huller bores
paa disse steder. Derefter lægges stokken ned over dømlingene for at opmerke
naavforbindelsen og forelobig hugge denne til saadan dybde i de to krydsende
stokker, at stokken i det nye omfar berbrer overflaten paa stokken i det
Fig. 957. Hjeltarstuen fra Skjaak, Sandvigske samlinger, Lillehammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
