Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 2. Laftevægger - c. Medhuglaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
388
i
har indbule partier, hvorfor saadanne stokker ikke kaii brukes. Der skal et
øvet og sikkert øie til for at kunne vælge ut tømmerstokker som egner sig
at benytte ovenpaa et færclig omfar.
For at utjevne den skjævhet som omfareries overside faar paa grund av
stokkenes forskjellige bøidedimensioner i rot og top, veksles med rot- og top
endes beliggenhet i væggen. Det virker uheldig at der like ved en horisontal
liggende list kommer et skjævt liggende medfar, samt at aapninger som ikke
skal forsynes med særskilt utenpaa liggende omramning bugges ind i en dæk
bjelke o. 1., hvorfor en dygtig tømmermand altid søker at forebygge dette,
idet han straks naar laftningen begynder tar disse forhold med i beregningen.
Det øverste omfars overside opunder takverket maa eventuelt bugges for at
skaffes horisontal overflate. I 2det bjelkelag bør gulvbjelken ien upanelt
> medbuglaftet væg av mindst 5" tykkelse nedkammes i denne med
1 1 svalebaleform med 3" oplæg hvis gulvbjelkene bar et frit spænd paa
\ j ikke over 4,5 meter. Yed større spænd maa bjelken gaa helt gjennem
væggen. I 2 etages hus kan bjelkelaget stikke noget utenfor første
I / etages yttervæg og ber dækkes av anden etages yttervæg (fig. 959).
jky Hvor gulvbjelkene kommer paralel med yttervæggen, maa i dette til-
l > fælde indlægges stikbjelker som stikker frem utenfor yttervæggen.
i Under laftningen fyldes paa landet medfaret med ren og tør mose
tv og i byene med stry eller dytningsvat. En del av dytningsmaterialet
j j vil komme til at bænge utenfor væggen, men det skjæres bort naar
/ / buset bar sunket sammen. Gjennem træets svind i tidens løp, væggens
egenvegt og belastning fra bjelkelag og tak, vil væggen synke sammen
i 1 og de skarpe medfarkanter trykkes ned i den underliggende stok og
i / sammen med tætningsstoffet danne helt tætte medfar. «Nating», d. v. s.
Fig 960 o en nø^a eftertætning av medfarene med tætningsstof som drives
ind ved slag med bammer eller klubbe paa et kileformet træstykke.
er upaakrævet naar medfarene er tæt sammenbugget, og kan ogsaa være til
direkte skade, idet medfarkantene beskadiges under natingen, hvorved med
faret blir utæt. En anden sak er at efterdytte medfarene hvor de er utætte,
og særlig naavene som kan være utsat for forraadnelse, hvis regnvandet finder
vei ind til naavforbindelsen.
Forøvrig henvises til den utførlige beskrivelse av plankelaftet hvad ut
førelsen angaar. Dog skal ber særskilt pekes paa at det lodrette tryk i
en medbuglaftet væg ikke altid overføres normalt fra den ene stok til den
anden paa grund av at understøttelsespunktene ikke overalt ligger like langt
fra tyngdepunktene. Dette bevirker at væggen bar tilbøielighet til at bulne
(fig. 960). ’
Det er derfor paakrævet at anbringe fornødent antal dømlinger og binde
stolper for raedbuglaftvæggens avstivning.
For at opnaa ensartet synkning i de forskjellige vægger bør det tømmer
som benyttes, saavidt mulig ba samme torbetsgrad.
Synkningsgraden maa sættes noget bøiere ved medbuglaft end ved plankelaft
og firskaaret laft paa grund av at tømmeret er av større dimension og som
oftest er friskere naar det sammenbugges end tilfældet er med de lufttørrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
