Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - G. Bjelkelag av træ - 6. Gulvbelæg av træ - b. Lægning av plankegulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
%
en fuge mellem endeved og langved langs to vægsider i et firkantet ruin,,
hvorimot langs de to andre sider gulvplankene griper ind i frisplanken
med spor (nut) og fjær. Forat fugen langs frisplanken kan bli dækket, ind
lægges ikke bredere frisplanke end vægpanelets avstand fra væggen, inklusive
fotpanelets tykkelse. Med andre ord, fugen mellem frisplanken og gulvplan
kene bør komme i flugt med fotpanelets forkant. Efterat gulvet er lagt, kan
saa fugen helt dækkes med en liten list, en saakaldt skurelist, som spikres
til fotpanelets nederste del. Skurelisten maa altsaa
males efterat rummet forøvrig er færdigmalt og gulvet
er færdiglagt.
Naar tak- og vægpanel er anbragt, dører og vin
duer indsat og belistet, opsættes fotpanelet, som spikres
til vægpanelet.
Da det hele bjelkelag tørker sammen paa tykkel
sen og svinder nedad, og fotpanelet krymper den mot
satte vei, vil der efterhvert danne sig en aapning mel
lem fotpanelet og gulvet, hvorigjennem der slaar ind
kold luft fra hulrummet mellem vægpanelet og væggen.
For at forebygge dette, kan der lægges en liten firkantet
lægte av fotpanelets tykkelse under dette, som fæstes
til gulvet. Skurelisten, som bør ha liten hoide og som
Fig. 1029.
spikres til lægten, vil krympe med gulvet og til stadig
het dække den nævnte aapning (fig. 1028).
Gulvplankene spikres i fjæren til liver bjelke, og spikerne dykkes.(fig. 1029).
Plankene drives efterhvert sammen med slag paa en gulvplankestub av ca. 1 m.s
længde, som føres langs den planke som er under lægning. Naar gulvet er lagt,
blir det høvlet efter, særlig i sammenføiningene, hvilket kaldes at «pudse» gulvet.
Trægulv utføres av gran eller furu av 1 Va" eller 2" tykkelse. I bebo
elsesrum brukes mest IVa", hvorimot i butikker o. 1. ram, hvor der er sterk
trafik, brukes 2" tykke planker. Gulvplanker av 1VP’ tykkelse benyttes meget
til tørkelofter i beboelseshuser. I smaa eneboliger utføres ofte loftsgulvet av
1" pløiede bord; men det betinger ikke over 60 cm.s avstand mellem gulv
bjelkene. Plankenes bredde bør ikke overstige 5", fordi der ved større bredder
let vil opstaa forholdsvis store aapninger mellem plankene naar de krymper.
1 almindelige huser benyttes i regelen gulvplanker av kvalitet «samfængt»,
idet Iste sort ofte utsorteres av denne paa bygget for at benyttes i bedre
rum, og 2den sort benyttes saa til de øvrige rum. Hvor gulvene skal staa
heit træhvite, maa gulvplankene bestilles efter særskilt sortering, fordi plan
kene da saavidt mulig bør være kvistfri. Dog vil det neppe hos os være
mulig at skaffe i det nærmeste kvistfri furu- eller granplanker fra vore skoger,
og ihvertfald vil de ikke bli billigere end planker av Pitchpine eller Yellow
pine (se dette), som derfor bør foretrækkes, samtidig som disse kan benyttes i
større bredder, hvilket gir et vakrere gulv end gulv av smale furu- eller
granplanker.
Ekeplanker kan ogsaa med stor fordel benyttes til gulv. Forøvrig hen
vises om gulvplankers kvalitet til «De vigtigste træmaterialer», side 337.
I meget store rum, hvor de mange skjøter i gulvplankene vil virke uheldig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
