Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - G. Bjelkelag av træ - 11. Bjelkelag og stolper samt bærere (dragere) i magasiner med utvendige vægger av bindingsverk - H. Forskjellige papsorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
435
«r indbyrdes forbundet med kiler (ekekiler) og bolter. I 2den etage er ogsaa
anbragt to bærere, men disse er ber paa hver sin side av enkeltstolpen
understøttet aV en konsol, som nærmere er vist i fig. 1057.
I fig. 1058 er vist en enkelt stolpe, pute (sadeltræ), bærer og med top
stiver kun til en side. Ved at lægge en gulvbjelke midt over stolpen kan
der anbringes topstivere ogsaa til den anden side, hvis det er paakrævet. I
regelen bør der anbringes mindst 2 stolper under puten i Iste etage i et
magasin, da en enkelt stolpe ved større belastninger kan bli presset op i
ymtens langved.
I fig. 1059 er vist en bærer med bakeformet støt direkte over en enkelt
stolpe. Da det kun er klembaken 1 som bolder bæreren sammen i støtet, vil
forbindelsen svigte under større belastninger. Dette er en primitiv utførelses
maate, som ikke maa benyttes i solide bygverk.
I fig. 1060 er vist stolpe- og bærerkonstruktion i et magasin av mur,
•opført i 1880-aarene i fribavnen i Bremen. Stolpene er utført av ek, som er
mindre brændbar end .furu og gran, og bærerne er av JL-bjelker, hvorimot
strøbjelkene er av furu. Alle bøidemaal og dimensioner fremgaar av tegningen.
Man vil vistnok i vor tid kun undtagelsesvis benytte træ og jern til
stolper og bærere eller træ til etageadskillere i større magasiner av mur. Man
foretrækker jernbeton, hvormed der bygges burtigere og hvormed der tillike
bpnaaes at faa en beit ildsikker bygning.
De armerte træbærere og de vidtløftige sammenbakede (fortandede) og
kilede træbærere beskrives ikke, fordi de maa betragtes som forældedev De er
stattes dels av I-bjelker, ogsaa i forbindelse med træstolper, og dels av armerte
betonbærere, sidstnævnte i forbindelse med murvægger.
Om beregning av søile- og bærersystem, se vedkommende avsnit om statik.
JTorøvrig benvises ogsaa-til avsnittet om «Tak over store rum».
H. Forskjellige papsorter.
Uldpa%i, som bovedsagelig bestaar av kluter, leveres av norske fabrik
ker i folgende sortiment:
Buller i 10 og 14 m.2 størrelse å 350 gram pr. m. 2, som benyttes bak indvendig
panel paa trævægger.
a 400 — Do.
—» — a 500 — som benytes til underlag
under linoleum.
—» — å 700 — Do.
Asfaltpap) (takpap) er en impregnert uldpap, som kaldes for raapap for
inden den er impregnert. Asfaltpap leveres sandet og usandet. Den frem
stilles altsaa først som uldpap, hvortil benyttes de bedste og tykkeste kluter,
forat den skal bli myk, hvorefter den impregneres med stenkultjære, som
•gjennem destillering faar forskjellig behandling for de forskjellige varesorter.
Asfaltpap som er godkjendt som ildsikker taktækning, leveres i ruller
fra ca. 5 kg. til ca. 2 kg. pr. 6,50 m.2
Usandet asfaltpap) (takpap) fores ogsaa i handelen og benyttes meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
