Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 1. Indledning - 2. Takets heldningsvinkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
agtpaagivenhet, ogsaa selve takkonstruktionen, og ikke mindst naar taket direkte
skal omslutte en beboelsesleiiighet, som f. eks. er tilfældet i de hos os endnu
meget benyttede IV2 etages huser, hvori 0verste leilighet ligger paa loftet.
Disse krav til hensigtsmæssig og vakker takform opfylder det steile tak
(det middelalderlige) bedst. Herpaa findes hos os endnu endel eksempler i
ældre bygninger med takstenstækning.
Eksempel paa steilt tak viser fig. 1061. Dette hus blev «modernisert» i
1880 (fig. 1062).
Taket bør ha mindst mulig brutte flater, og i de særlig veirhaarde dele
av landet helst ingen opbyg ovenpaa kronlisten. Taket maa altid i sine
enkeltheter være godt utført. Regn, sne og is maa med mindst mulige hindrin
ger finde vei nedover takflaten til takrenden. Taket maa tillike yde god
motstand mot vind- og snetryk.
2. Takets heldningsvinkel.
t Vore bygningslove indeholder nogen bestemmelser om takets heldnings
vinkel, som imidlertid med bygningskommissionens tilladelse kan avvikes fra,
om praktiske og æstetiske hensyn gjør det ønskelig.
Takflatenes heldningsvinkel avpassesfor en del efter tækningsmaterialet,
fordi ikke alle tækningsmaterialer tækker like
godt og fordi enkelte av dem kun taaler en
bestemt heidning. Skifer og fastspikret taksten
kan tække lodrette flater, men maa ikke benyttes
til meget slake taker paa grund av de mange-
k ¥ og aapne fuger som delvis opstaar, særlig naar
Fig. 1063. der tækkes med krumsten. Tak tækket med fals
taksten kan derimot gives slakere fald end tak med krumsten. Asfalt-
PaP og jern- og kobberplater faar forholdsvis tætte sammenføininger og kan
derfor benyttes til meget slake tak, men egner sig ikke til steile tak, fordi
materialet vil sige av sin egen vegt paa disse.
Torv med næver maa ikke lægges paa steile tak, fordi torven vil gli paa
næveren, og heller ikke paa meget slake tak, fordi vandet let stopper op
under torven og finder vei ned gjennem fugerne mellem næveren.
henvisning til fig. 1063, kan takheldningen
tækningsmaterialer vælges som følgende-
Vinkelens (v) størrelse
Almindelig
benyttede
Største
benyttede
45° 90°
34° 90°
27° 90°
22° 90"
7V.° 1172°
VI2°
27°
iv/r
27°
under torven og tinder vei ned gjennem rugerne mei
Ut fra disse hensyn og under henvisning til fig.
for de hos os almindelig benyttede tækningsmateru
samraenstilling viser:
1 Alm. benyttet Største beuyt
iækningens art. takheldning tedetakbeldning
Krumsten og spon . . h = b/2 ubegrænset
Falstaksten h = b/3 —
Skifer (enkelt tækning) h = b/4 —
Skifer (dobb. — ) h = b/5 —
Asfaltpap h = b/15 h = b/10
Jern- og kobberplater h = b/15 h=-b/10
Torv paa næver. .. . h = b/4 h = b/4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
