Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - A. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
4. Takkonstruktioner.
A. Indledning.
Takkonstruktionen og dimensionene paa takets enkelte deler bestemmes ved
almindelige bygninger, som villaer, leiegaarder o. 1. med mindre spænd, paa
grundlag av de rike erfaringer man har, Takkonstruktioner av træ og jern
over bygninger med store spænd derimot ved hjælp av statiken. For at kunne*
beregne dimensionene i en takkonstruktion maa man kjende til hvilke vegter
som skal lægges til grund for beregningen, altsaa takverkets egenvegt, samt
vind- og snetryk pr. m.2 for de
forskjellige takheldninger. Her
om henvises til de av Kristi
ania Bygningskommission utar
beidede «forskrifter», som er
indtat paa side 302. Forøvrig
henvises til vedkommende av
snit om statik i anden del.
Til ethvert tak av træ kan
enten benyttes spcerretak eller
aastak.
Spærretak benyttes dels
naar taket skal springe frem
foran utvendig vægliv med syn
lige spærrer, og dels naar tak
flaten blir meget opdelt med
opbyg og utenpaa liggende eller
indskaarne takvinduer for loft
værelser. I sidstnævnte tilfælde
vil nemlig aastaket mindre egne
Fig. 1082. Kuppel paa kirken San Lorenzo i Mafland.
sig, fordi de bærende aaser maa avbrytes og veksles ved takvinduene, hvorimot
i spærretaket spærrene kan fordeles saadan at der kommer en spærre paa hver
side av takvinduet.
Aastaket er det tak som mest benyttes hos os, hvor ikke spærretaket av
grunde som netop er nævnt bør foretrækkes. Aastaket med dets faa spærre
bind er enklere at utføre end spærretaket med dets hovedbind og mellemlig
gende løsspærrer eller løsbind. Dertil kommer det hensyn at hos os maa
bordtaket, som tækningen hviler paa, altid ligge i vinkel til raft og møne (se
bordtak), hvilket betinger at spærretaket maa forsynes med særskilte spikerslag
for bordtaket, saakaldte strø ovenpaa spærrene, hvorimot i aastaket aasene
danner spikerslag, samtidig som de snmmen med bindene danner takkonstruk
tionens bærende del. ,
Naar yttervæggene fortsætter et stykke op over øverste bjelkelag, opstaar
den saakaldte knævæg. Den konstruktion som benyttes til spærrebindenes.
og hovedbindenes forbindelse med knævæggen, kaldes for knæhukk.
Hovedregler for enhver takkonstruktion er at:
1. Belastningene fra taket maa overføre* til de utvendige og eventuelt sam-
tidig til indvendige grundmurte vægger, og altid maa dette ske ved verti-
kalt tryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
