Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - B. Sadeltak uten knævæg - 1. Det enkle spærretak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
/ 444
takets heldningsvinkel, takverkets egenvegt, vind- og snetryk. Almindelig er
ved takstens- og skifertækning at gjøre spærrene i det enkle spærretak av
4" X5" og høist 5" X 6", Spærrenes længde lar man i det enkle spærretak
helst ikke overstige 3,50 m.; dog kan den ved meget steile tak vælges større.
De ovennævnte hovedbind (fig. 1083—1085), som danner bygningens tver
forbindelse, maa ikke avbrytes av piper o. 1. Derimot kan det om nødvendig
ske med løsspærrene. Saadan avbrytelse utføres ved utveksling som vist i
bjelkelagsplanen, fig. 1086.
Enhver takkonstruktion maa som nævnt utføres saaledes at taktrykket
overføres lodret til yttervæggene, hvilket
i det enkle spærretak opnaaes ved at for-
binde spærrenes nederste ende, spærrefoten,
forsvarlig med gulvbjelkene, saaledes at
disse kan opta det i forbindelsen optræ
dende horisontaltryk. Forbindelsen mellem
spærre og bjelke kan i dette tilfælde ut.
føres paa tre maater, som fig. 1089—1091
viser. (Jfr. fig. 897—903). Hvilke av disse
forbindelser som bør vælges i de enkelte
tilfælder, er avhængig av spærretaaens
længde, altsaa avstanden fra spærrefoten
til bjelkehodets ytterkant, og takets heid
ning. Det horisontale tryk som opstaar
i saadan forbindelse, øker nemlig med
takets mindre heidning. Forbindelsen fig.
1091, den saakaldte klo, passer til steile tak.
T\—
\ \
\ \
\
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\ \
\\
\ \
\ \
\ \
//
/
/ /
/ /
/ /
//
//
/
//
j / //
bjelkelagsplais
Fig. 1086.
LÆNGDESNir-
Fig. 1087. Fig. 1088.
Skal spærren springe frem ntenfor yttervæggen, kan forbindelsen mellem
væggen og gulvbjelken ske ved almindelig overbladning (fig. 920), hvilket er
alraindeligst, eller ved dobbeltblad (fig. 1092—1093), under forutsætning av at
bjelken er bred nok. Bjelken bør nemlig ikke svække spærren ved dypere
indsnit end 3A// paa hver side. I begge tilfælder forsterkes forbindelsen ved
trænagle, spiker eller bolt.
Naar takrenden ved meget steile sadeltak ligger ntenpaa den fremsprin
gende kronlist og spærrefoten ligger tilbake et stykke, blir takflaten nederst
ofte git bøiet form, for lettere at lede regnvandet ut i renden. Denne boiede
form opnaaes ved at anbringe «foringer» paa spærrenes utvendige side, som
\\
\\
"Yl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
