Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - B. Sadeltak uten knævæg - 4. Spærretak med saksbjelke og dobbelt og tredobbelt stol - C. Sadeltak med knævæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
(Professor Bohm: Handb. d. Holzbauk,). Den bindbjelke som ellers forekommer
i ethvert normalt spærrebind, mangler i dette tilfælde. 1 stedet er der to
halve bindbjelker som er indmuret og forankret i hver sin indervæg. Yed
hjælp av disse, stiveren s, med tilhorende stolpe og indbyrdes kraftig jernfor
bindelse er der opnaadd et fast triangel ved takverkets fot. Gjennem tæn
gerne t, som holder spærrene sammen i punkt A, og gjennem mønsaas og
stolpe med dennes stivere u og disse deles indbyrdes forbindelse er der op
naadd den fornødne fasthet ogsaa i spærrebindets øverste del. Gjennem møns
aasstolpens stivere blir en del av takbelastningen overført til indervæggene.
Naar spærren maa skjøtes, sørges altid for at skjøten kommer over en under
støttelse.
C. Sadeltak med lenævæg.
Dels av hensyn til bygverkets utseende og dels for at opnaa større loft
høide, naar loftet skal indredes til beboelse, løftes takfoten et stykkte op over
loftbjelkelaget. Den del av ytter
væggen som paa denne maate rager
over loftbjelkelaget, kaldes som før
nævnt for knævæg. Enkelte byg
ningskommissioner har bestemt at
bygninger med sadeltak ikke maa
ha høiere knævæg end 1,5 m. og
mansardtak 1 m. Dette forat loftet
skal beholde karakteren av loft.
Naar huset har knævæg, kan
spærrefoten ikke forbindes med loft
bjelkelaget, hvorfor det uforander
lige triangel som spærrer og bind
bjelke ellers tilsammen danner, maa
erstattes av en anden forbindelse,
saa tverforskyvning av spærrebin
dene undgaaes. Dette opnaaes ved
at spærrefoten indtappes i en eller
to horisontalt liggende bjelker, be
liggende paa knævæggen og for- Fig. 1118.
bundet med en stiver (stræver) som naar fra loftbjelkelaget og til spærren.
Denne konstruktion kaldes for knæbukk, og gjennem den ophæves spærrebindets
sidetryk paa yttervæggen, saa den kun faar vertikalt tryk.
Knævæggen gives i regelen samme tykkelse som i etagen nedenfor. I
vaaningshus av mur blir den mindst l1/» sten tyk. I fig. 1113—1115 er vist
forskjellige knævægkonstruktioner. Yed spærretak kommer altid en rem paa
væggen under spærrebindene, hvormed disse forbindes.
1 fig. 1113 er knævæggen angit med IVs stens tykkelse og i fig. 1114
med 1 stens tykkelse. Er knævæggen kun 1 sten tyk, bør der til forsterkning av
væggen opsættes særskilt knævæg av træ paa indvendig side, som vist i figuren.
Er knævæggen av reisverk eller bindingsverk, maa væggen forsynes med
fornødent antal stolper og stivere (fig. 1115).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
