Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Anden del
- II. Trækonstruktioner
- I. Tak
- 4. Takkonstruktioner
- E. Hængverkstak
- F. Hæng- og sprængverkstak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
*
husbygning; men derimot mere i fabriklignende bygninger, hvor f. eks. en
indvendig væg som ikke er grundmuret, staar paa en træbjelke hvis fri spænd
er for stort til at opta væggens vegt og eventuelt samtidig en til væggen
overført belastning. Forskjellige eksempler paa
hængverksvægger er vist i fig. 1162—1164.
staar av stivere som overfører belastningerne paa
skraa til væggene, opstaar et sprængverk. Det
maa i dette tilfælde forutsættes at væggene som
sprængverket støtter sig til, har den fornødne tyk
kelse og stabilitet.
Fig. 1162.
I fig. 1165 er skematisk vist det enkle og i fig. 1166 det dobbelte spræng
verk. Da sprængverk saagodtsom ikke forekommer i husbygning, begrænses
omtalen herav til det allerede anførte. Derimot benyttes ofte en kombination
av hængverk og sprængverk i takkonstruktioner hvori det sidetryk som op
træder i sprængverket og som overføres til væggene, i alt væsentlig optages
av spændbjelken eller av en rundtjerns
strækstang. I denne kombinerte kon
struktion fortsætter hængverkets stiver
nedenfor takfoten, spændbjelken eller
strækstangen. Saadan takkonstruktion
kaldes for kombinert hæng- og spræng
verk og benyttes i rum uten loftbjel
kelag og hvori takverket enten blir
helt synlig eller kun dele av det, f.
eks. i gymnastiksaler, større verksteder
o. 1. rum.
I saadanne spærrebind maa alle
forbindelser forsterkes med jern for at
opnaa størst mulig ubevægelighet i
konstruktionen.
I fig. 1167 er vist kombinert hæng
og sprængverk med en hængstolpe i
et spærretak hvis spærrer i toppen
hviler paa en mønsaas. Der er sørget
for længdeavstivning dels gjennem top-
Fig. 1164.
stiverne under mønsaasen og dels gjennem rem med stolper langs yttervæggene
Fig. 1168 viser takkonstruktionen i turnhallen i Wandsbeck. I denne er
der 2 hængstolper og spærrene har en understøttelse mellem spærretop og
spærrefot. Firkanten i midten er avstivet med de to topstivere mellem hæng
stolpe og spændrem. Over hovedstiverne og spændremmen er anbragt et panel
hvorved kun en del av takverket blir synlig fra hallen. De for panelets be
fæstigelse anbragte langsløpende spikerslag danner sammen med panelet og
topstiverne paa hængstolpene god længdeavstivning. Yægstolpen hvortil hoved-
F. Hæng- og sprængverkstaJc.
Naar de bærende konstrnktionsled som hører
til en bjelke, anbringes under bjelken og de be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:42 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/husbygning/0470.html
