Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - G. Mansardtak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
/
\
Med økonomisk fordel vil mansardtaket kunne benyttes i de liøiere mur
buser, idet den indredede loftetage ikke medregnes i etagenes antal ved be
stemmelsen av yttervæggenes tykkelser. Eksempelvis vil yttervæggene i en
treetages murbygning med mansardleilighet paa loftet kun gives tykkelser
overensstemmende med lovens bestemmelser for 3 etages bøie bygninger, alt
saa IVs sten i alle etager. Hvis en bygning derimot har 4 fulde etager som
i sin helhet støter til
yttervæg, maa denne i
Iste etage gives en tyk
kelse av mindst 2 sten.
Vinduene anbrin-
ges utenpaa mansarden
i flugt med husvæggen
(fig. 1175) eller tilbake
for denne (fig*. 1176) av
hængig av om takkvi
stens øverste høide lig
ger inden den i loven
største tillatte kron
listhøide, eller om stør
ste tillatte kronlist-
Fig. 1177.
bøide er utnyttet i de nedenfor liggende etager (se videre «takkvister» og
bygningsloven).
Det kan ogsaa tænkes en kombination av mansard- og sadeltak, saaledes
at husets ene langside har mansard og den anden side sadeltak (fig. 1177).
Ved fritliggende bygninger vil det praktisk og økonomisk set være fordelagtig
kun at ha mansard langs de to paralelt lopende langvægger, hvorimot langs
kortsiderue (gavlvæggen) valm, d. v. s. halvvalm (fig. 1178.)
Naar mansardtaket skal utnyttes til beboelse, vil det være mest praktisk
at konstruere taket som spærretak og ikke som aastak, fordi de mange vin
duer som kommer i takflaten, enten de er utenpaalig
gende eller indskaarne i denne, vil opstykke takverket
med megen utveksling av aasene, hvorved takkonstruk
tionen svækkes. I spærretaket derimot vil spærrene
kunne forskyves og inddeles mellem vinduene i tak
flaten, hvorved utveksling undgaaes. Dette gjælder
særlig den nederste del av mansarden. Den øverste del vil
derimot kunne utføres som aastak, fordi denne i konstruk-
Picr I1 7Q
tionen til en viss grad danner et tak for sig (fig. 1179.)
Skal mansarden utnyttes til beboelse, maa den forsynes med et bjelkelag
over rummene, et saksbjelkelag. Av hensyn hertil og til takformen er det
bedst at utføre mansarden med dobbeltstol.
Forøvrig maa ved konstruktion av mansardtak tages de samme hensyn
som er paapekt under beskrivelsen av sadeltaket.
Fig. 1180 viser mansard uten knævæg. Loftet er ikke forutsatindredettil beboelse
Fig. 1181 viser mansard uten knævæg og med loftbeboelse, fig. 1182
mansard med knævæg og med loftbeboelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
