Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - N. Telt og kegletak, taarn og takryttere - 2. Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
539
2. Taarn.
Som allerede nævnt kaldes steile og høie telt- og kegletak for taarn.
Det høie taarn eller taarnhjelm, som taarntaket i regelen kaldes, maa selv
følgelig konstrueres slik at det ikke velter eller vrir sig under storm. Dette
opnaaes dels ved at forankre det til taarnfoten og dels ved at forsyne det
med krydsforstivning i diagonal retning i taarnets indre og mellem spærrene i
takflatene. Desuten maa knute
punktene i konstrnktionen ut
føres under tilbørlig hensyntagen
til det materiale hvorav takverket
utføres. Træet vrir sig og krym
per, hvilket jernet ikke gjør.
I fig, 1320—1327 er vist
eksempler paa taarn.
1 1832 utarbeidet den tyske
arkitekt Moller sine «Beitrage zu
der Lebre von den Konstruktio
nen», en del regler for konstruk
tion av taarnhjelmer, som i Tysk
land og tillike bos os i stor
utstrækning bar været benyttet,
men som en flerbet forfattere
senere har tat avstand fra, der
iblandt professor Friedrich Osten
dorf i sit verk «Die Gescbicbte
des Dacbwerkes», utkommet i
1908, professor Tb. Bobm i sit
verk «Handbucb der Holzkon
struktionen» og professor Tbeodor
Landsberg i «Handbucb der Arcbi
tectur» III del, 2det bind, 4 hefte,
«Dacbstublkonstruktionen». Det
viser sig ogsaa gjennem utførte
arbeider av de kjendte tyske kir
kebygmestre, professorene Haase
og Otzeii, at disse i flere vigtige
punkter ikke bar været enig med
Fig. 1321. Ringsaker kirke, bygget omkring 1130.
Nnværende taarn bygget omkring 1700.
Moller. Det maa være unødvendig at gjengi de Mollerske regler i sin helhet
og de synsmaater hvorpaa disse er bygget, hvorfor der berom benvises til
Ostendorf eller andre forfattere, som utførlig behandler dem. Kun skal der
pekes paa et par av bovedreglene og dertil knyttes nogen almindelige bemerk
ninger. I fig. 1328 er vist en taarnhjelm efter Mollers regler. Moller frem
bæver:
1. Taarnbjelmens træverk bør stilles ovenpaa murverkets øverste del,
paa murkronen, saaledes at takverket staar beit for sig og murverket ingen
anden forbindelse faar med dette end at danne underlag berfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
