Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - N. Telt og kegletak, taarn og takryttere - 2. Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
544
med en stiver midt mot liver av de rikere utstyrte rygspærrer og som er
sammenbladet med rygspærrens nederste stiver. Da hjelmen nederst er git
en sving (svai), er rygspærrene paaforet, og mellem dem er anbragt tilsvarende
korte spærrer (c), som liviler paa en aas (d).
Der mangler i dette tilfælde en indbyrdes avstivende forbindelse mellem
spærrene i takflatene, som forøvrig ikke skal ha vist sig paakrævet ved denne
Fig. 1327. Vor Frelsers kirke, Kristiania. Anlagt 1697, ombygget
1849—50. Ark.; Chateauneuf.
lave hjelm, og som
i regelen ogsaa kan
sløifes ved lave hjel
mer.
III. gruppe: Til
denne gruppe hører
de taarnkonstruk
tioner hvori ikke to
diametralt mot hin
anden staaende ryg
spærrer tilsammen
danner et hind som i
gruppe 1 og II, men
to og to midt mot
hinanden staaende
rygspærrer (a b og
c d, e f og g h, fig.
1333), som parvis
gives heidning mot
hjelmens midtakse,
hvor de forbindes
med kongen, som
ikke behøver at
række ned til loft
bjelkelaget. Naar
hjelmens størrelse
kræver det, anbrin
ges mellemspærrer
som vist i figuren.
Ved store ældre taarnhjelmer er ofte anbragt særskilt bærespærre umiddel
bart under rygspærren for at forsterke denne.
Bærespærren’ naar ikke helt op til taarnspidsen, men stanser et stykke
nedenfor og indtappes her i en aaskrans, som føres rundt rygspærrens indre
side og overblades paa.hjørnene. Til denne krans støtter sig mellemspærrene.
Der findes ogsaa meget høie taarnhjelmer med to saadanne av bære
spærrer, saksbjelker og aaskranser bestaaende indre opbyg ovenpaa hinanden.
Der følger flere fordele hermed. Det anvendte træverk behøver ikke at være
saa langt, og desuten er avbinding og reisning enklere at utføre.
Dette konstrukiionsprincip er i tidenes løp utviklet videre paa den maate
at bærespærrene er rykket fra rygspærrene nærmere ind mot midten av hjelmen
og danner her tilsammen en indvendig avstivende opbygning i form av en av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
