Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III. Bordtak, tækning, snefangere m. v. og takkvister - B. Taktækning - 6. Tækning med torv - 7. Tækning med træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
\
videre ind i huset. Et saadant stenlag utenfor væggen vil imidlertid for
hindre dette, fordi vandet vil . rinde ut mellem smaastenen. Stenlaget virker
ikke skjæmmende, snarere det motsatte.
Da torven er meget tung, maa takverket være Solid. Som regel utføres
det av store runde aaser, som hviler paa ut- og indvendige tvervægger. Aasenes
dimension og indbjrdes avstand bestemmes av belastningen og aasens fri
spænd. Torvtakets vegt (torv, næver og bordtak) kan sættes til ca. 425 kg.
pr. m.2 skraatliggende flate. Om takheldningen se side 430.
Hvor takrende benyttes, bør denne av hensyn til utseendet helst uthuies
av en kløvet furustok og tjærebrædes. Renden lægges paa knegter av træ,
spikret til væggen. Renden føres med sit utløp mindst 50 cm. utenfor væg
gen, idet nedløpsrør i regelen ikke benyttes; men ønskes saadanne, utføres
ogsaa disse av træ. Det om sommeren grønne torvtak, delvis bevokset med
blomster og kanske ogsaa en liten bjerkebusk, tar sig i forbindelse med de
tømrede og upanelte vægger meget godt ut, særlig naar huset har skog eller
fjeld til bakgrund. Torvtaket bidrager til at gjøre huset varmt om vinteren
og kjølig om sommeren. Er taket godt utført og vedlikeholdes omhyggelig,
blir det ogsaa tæt.
7. Tækning med træ.
Taktækning med træ kan utføres av:
a) Eliser.
b) Sjingel.
c) Spon.
d) Subord.
Trætækningens anvendelse begrænses i vor tid væsentlig til provisoriske
hus, uthus, skur o. 1, paa landet, fordi den ikke er ildsikker og derfor for
budt i byerne. Den er heller ikke saa varig som anden billig og ild
sikker tækning.
Man ser den benyttet som
sutak paa takryttere og taarn
paa enkelte ældre kirker. Su
taket sees ogsaa benyttet til mo
derne paviljoner av træ, hvor
til forøvrig ogsaa benyttes den
vakre spontækning, som vore
gamle stavkirker er tækket med.
Flisen kan enten være klø
vet for haanden med en haand
kniv eller høvlet i fabrik. Den
Fig. 1482.
kløvede flis ansees for at være bedre end den høvlede, fordi den naturlige
riflede flate som den faar, samler vandet, hvorimot vandet spreder Sig paa
den høvlede. Den kløvede flis er 7—12 cm. bred, 40 cm. lang og V2 cm.
tyk. Elisen impregneres med vitriolopløsning (5 kg. vitriol i 40 liter vand)
før den paalægges taket.
Flisen bør ikke lægges direkte paa tæt bordtak, fordi den bedre beskyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
