Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
652
Men her er at merke at spændingsfordelingen ofte er meget ujevn, og
at som folge derav den største optrædende skjærspænding kan bli adskillig
større end den gjennemsnitlige.
Sætter man Tmax- =c. rm, saa er eksempelvis for et rektangel c== 3/a,
Tblandt ser man rinax. beregnet paa den maate at Q tænkes jevnt fordelt
over -den saakaldte «effektive skjærflate» Feff., hvis størrelse altsaa blir at be-
stemme slik at angir det faktisk optrædende tmax
•T eif.
2
For et rektangel har man Feff = w Fn,
o
For I-profiler (fig. 1541) og lignende tversnit er den
Fig. 1541. effektive skjærflate som regel nøiagtig nok lik flateind
holdet av de paa høi kant staaende tversnitsdele som for
binder øvre og nedre flens; de flatt liggende dele optar knn en meget liten
del av skjærkraften, da de saasnart paakjendingen begynder, gir efter, hvorved
skjærkraften «hænger sig paa» de mere motstandsdygtige vertikale plater.
Er stammen ikke jevntyk, saa viser en nærmere undersøkelse at den effek
tive skjærflate blir omtrent lik den mindste tykkelse gange tversnittets høide.
For en given konstruktion beregner man rmax og undersøker om rmax er
mindre end den tillatte skjærspænding rt.
Skal man gjøre utkast til en konstruktion, saa
maa man vælge et tversnit med en effektiv skjær
flate Feff >Q : rt. T,t 7,
11. Skjærspændingers parvise optræden. For
homogene stoffer, jern o. s. v., fastsætter mange
forskrifter tt som en viss brøkdel, ofte 80% av
den tilladelige normalspænding at for aksial- eller
bøiningspaakjending.
I denne forbindelse bør dog nævnes at man
ved beregning av bolter og nagler paa avskjæring
pleier at regne hele tversnittet som effektiv skjærflate.
For meget inhomogene stoffer, fremforalt træ,
fastsættes rt direkte paa grundlag av forsøk og
særskilt for de to retninger tvers paa og langs
fibrene; for sidstnævnte snitretning bli rt mindst Fi^r 1542.
og dermed avgjørende.
Man kan nemlig let paavise at de faktisk optrædende skjærspændinger i
to paa hinanden perpendikulære snit altid er like store; og det hjælper da
intet om skjærfastheten i den ene snitretning er større end i den anden.
For at indse dette behøver man bare at betragte en uendelig liten ter
ning med like store kvadratiske sideflater og tænke sig de paa disse virkende
skjærkræfter sammensat til resultanter A og B, se fig. 1542. Skal A og B
være i likevegt, maa de ha samme angrepslinje, som altsaa maa falde sam
» en cirkelflate c = 4/s.
re,.=|jFu.
og for en cirkelflate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
