Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
Betragtes et bjelkestykke inellem en vilkaarlig belastning i>1 og et snit i
avstanden x fra denne, saa kræver likevegten følgende moment i snittet
(fig. 1551):
4
d. v. s. i et ubelastet felt varierer M lineært, momentlinjen er en ret linje.
Med x = A faaes momenttilveksten inden feltet:
Lar man x vokse, d. v. s. gaar man mot bøire, saa vil M vokse eller
avta, eftersom Q er positiv eller negativ.
De numerisk største raomenter indtræder der p2
hvor M gaar over fra at vokse til at avta, eller
omvendt, d. v. s. paa steder hvor skjærkraften
skifter fortegn.
k A
I det netop behandlede eksempel har man
tre ubelastede felter av længde X = 3 m, 3 m, 2 m
. gl
med skjærkræftene Q = 5t, 1*, —91 og følgelig . x >
momenttilvekstene AM=-|-15, 3, -r- 18tm. | Jm
Skjærkraften skifter fortegn under P 2 , alt-
saa er M 2 det største moment; det beregnes Fig 1561
lettest ved at bemerke at M2 = B.2m .
Ved at sætte A x= l finder man momentets tilvekst pr. længdeenhet
av bjelken:
paa et hvilketsomhelst sted angir altsaa skjærkraften momentlinjens heidning.
17. Løpende belastning. Ved siden av koncentrerte enkeltbelastninger fore
kommer raere eller mindre jevnt fordelte, saakaldte «løpende belastninger».
Disse kan behandles efter de foregaaende regler, idet man tænker sig
dem som en uendelig række tæt paa hinanden følgende enkeltbelastninger.
Det enkleste tilfælde er en bjelke paa to oplagre, jevnt belastet med
p = P/l pr. løpende længdeenhet, hvor P er hele belastningen og l spænd
vidden.
For at finde Q og M for et vilkaarlig snit i avstanden x fra A betragtes
de paa venstre bjelkestykke vifkende kræfter, idet den jevnt fordelte belast
ning p.x erstattes av resultanten, som angriper midt paa strækningen x;
M= M 1 + Q.x,
AM = M2 -M1 = Q.A.
M’=Æ=Q
dx
Eksempelvis antages (fig. 1552) P = 16J, i = 8 m, p = 16/s = 2,0 t/m.
Av symmetrigrnnde er A=B = — P = — pl.
Q= A px = p (-i- x) =P(— — x/lj
- . x x (1—x) x(l -p- x/1)
M = Alvpi.y=p. ’ 2 ’=P
. ’ 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
