Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Nogen specielle statiske beregninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678
struktioner, vil en saadan omstændelig beregning være av liten værdi og bør
derfor erstattes med et paa enkle antagelser basert omtrentlig overslag.
En trækonstruktion vil nemlig ved rent lokal eftergiven i de enkelte
forbindelsessteder og ved svind deformeres kanske vel saa meget som ved
elastiske forlængelser o.s.v. paa grnnd av spændingene; en teori som kun tar
hensyn til de sidste, blir da let unyttig eller misvisende.
De i det følgende opstillede form ler turde forene enkelhet med tilstræk
kelig nøiagtighet, uten overdreven forsigtigbet, og anbefales til bruk hvor
ikke i særlige tilfælder gjældende forskrifter maatte være til binder derfor.
33. Hængverk. I fig. 1573 er vist et symmetrisk dobbelt bængverk, be
lastet med to enkeltkræfter K x og K 2 samt en belastning (g -f p) pr. løpende
meter av spændbjelken, hvor g hitrører fra konstruktionens egenvegt og p
fra den mobile belastning.
Har Kx og K2 samme størrelse K, og sees foreløbig bort fra den løpende
belastning, vil konstruktionen være i likevegt, dersom stiverne faar en tryk-
kraft hvis vertikale komponent er K, mens
spændrem resp. spændbjelke faar en tryk- resp.
strækkraft H lik stivernes horisontalkomponent
K. —; stolpene faar en strækkraft K.
v
Er og K 2 forskjellige, kan Hog D
beregnes som før ved at anta
v
Fig. 1573.
ti den virkelige belastning faaes herav ved i det ene knutepunkt at tilføie
—1 —g —- og i det andet knutepunkt at fratrække like meget; men en slik
differensbelastning kan av symmetrigrunde ikke ha nogen indflydelse pa.a H
For at faa de størst mulige værdier H og Y maa spændbjelken belastes
i hele sin længde.
Dens oplagertryk paa hængstolpene overføres likesom de tidligere belast
ninger Kx og K2 til de øvre knutepunkter.
Disse belastninger blir paa grund av spændbjelkens stivhet større end de
vilde være, hvis der anordnedes led under hængestolpene. Yed hjælp av en
mere indgaaende beregning, som ikke skal gjengives her, finder man som
maksimal trykkraft i spændremmen, strækkraft i spændbjelken:
for mellemliggende værdier kan interpoleres; den første værdi n=12 er kun
angit for interpolationens skyld, da man naturligvis ikke utfører X1 =0.
K -K = K
XV XV 2 2 ’
og derfor heller ikke paa D, som altid er lik H .
Ai
H _(g + P)l3 , Kt +K2
n. y 2 v ’
hvor n=12 9,0 8,5 8,0 6,400
for= 0 0,25 0,30 0,35 0,50;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
