Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - B. Gulvbjelker, bærere, søiler - 11. Nagledeling i flænser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
Man vil dog av konstruktive grunde sætte naglene tættere, f. eks. med
deling t=120 eller 180 mm. istedetfor 300 mm.
Desuten er det en god regel at nye dele, som f. eks. lameller, snarest
mulig bør tilknyttes det øvrige tversnit, og man vil derfor særlig benimot en
lamelles ender vælge en mindre nagledeling end statisk nødvendig.
Poranstaaende betragtninger kan sammenfattes i en bekvem formel, idet
man i hvert enkelt tilfælde lar uttrykkene «flæns» og «flænskraft» referere
sig til den del av tversnittet som ligger utenfor de netop betragtede nagle
rækker.
dK
Er K’ = — flænskraftens tilvekst pr. længdeenhet, P en enkelt nagles
bæreevne, t delingen i hver av n naglerækker som deltar i kraftoverføringen
saa har man paa strækningen t krafttilveksten K’. t, og denne maa ikke over
skride naglemotstanden nP, d. v. s. man maa forlange K’.t<n.P
, altsaa:
K’ kan uttrykkes ved skjærkraften Q, som angir momenttilveksten pr.
længdeenhet.
Man har ifølge side 646:
Integrationene er at utføre over flænsens tversnit, T betyr altsaa dettes
statiske moment m. h. t. nullinjen, mens J er hele tversnittets træghetsmo
ment m. h. t. nullinjen.
J og T burde helst beregnes for bruttotversnittene, uten fradrag for
huller; man regner dog gjerne istedet med nettotversnittene, hvilket kommer
ut paa næsten det samme, da J og T avtar procentualt
omtrent like meget, saa at forholdet mellem dem ikke —-
forandres nævneværdig.
Betegnes forholdet med M, som har betydning
H
av en længde, saa blir
K
Fig. 1587.
Da M= K. H, kan H opfattes som den arm med hvilken flænskræftene
maatte virke for at opta momentet M. Den er altid større end deres virke
lige arm, som multiplisert med K jo kun leverer en del av M, nemlig den
del som ikke optages av det øvrige tversnit.
H avhænger hun av tversnittets form.
Saalænge tversnittet er honstant, vil derfor ogsaa H være det, og man
faar ved derivation:
d. v. s. K’ han opfattes som den paa stræhningen H jevnt fordelte shjærhraft Q.
t< j^L
= K’ ’
„ p _ n p M __ Mp JT_ M _
K = J(5 . dF = J — y . dF = -j-J y.dF=-j-.T.
k- m
k -tt
£’=!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
